Liberal Alliance flytter nu deres sommergruppemøde til den efterhånden omstridte restaurant Vejlegården.
Det skriver dr.dk.
Det plejer ellers at være på steder som smukke herregårde, gamle slotte eller under åben himmel, at Folketingets partier samles efter sommerferien og inviterer pressen for at fortælle om partiets visioner og nye politiske ideer.
Men Liberal Alliance bruger nu sommerens absolut mest omtalte restaurant som lokation til deres sommergruppemøde torsdag og fredag i denne uge.
Konflikten omkring Vejlegården har efterhånden stået på i mange måneder, fordi restauranten har valgt ikke at tegne overenskomst med fagforeningen 3F, som til gengæld har blokeret Vejlegården.
Konflikten mellem Vejlegården og 3F har blandt andet fået Venstre til at foreslå, at det skal være ulovligt at etablere en blokade mod en virksomhed, som har tegnet en overenskomst.
Et forslag, som Dansk Arbejdsgiverforening har afvist, da de erkender, at 3F's blokade er fuldt lovlig.