Kyllingen, også kendt som Michael Rasmussen, kan nu efter års tovtrækkeri sætte sig på cyklen som kaptajn for et professionelt cykelhold. Hans nye hold Team Christina Watches-Onfone er nemlig blevet godkendt af den internationale cykelunion UCI.
Det meddeler cykelholdet, der er sponseret af ur-producenten Christina Watches og mobilselskabet Onfone, i en pressemeddelelse.
Der har ellers været kurer på tråden mellem cykelholdet og UCI, men et møde har fået tingene sat på plads.
"Efter mødet, hvor vi blev enige om udelukkende at se frem og glemme stridighederne, der stammede fra dengang Ruder Konge var Knægt, er tingene gået stærkt," siger holdejer Christina Hembo ifølge EB.dk.
Pedalholdet befinder sig lige nu ved Gardasøen i Italien, hvor holdet træner.
Christina Hembo glæder sig til holdets debut torsdag i et Kroatisk etapeløb.
"eg er lykkelig for, at den sidste teoretiske forhindring for mit cykelhold nu er ryddet af vejen," siger hun ifølge EB.dk.
Disse 15 ryttere er blevet godkendt til at tørne ud for holdet:
Michael Rasmussen
Rene Jørgensen
Michael Reihs
Kristian Sobota
Guytan Lilholt
Marc Hester
Jesper Odgaard Nielsen
Daniel Andersen
Martin Lind
Jacob Gye Madsen
Mads Moltke Steen
Pelle Clapp
Daniel Malmros
Mads Hardahl