Kvindelige efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er for alvor rykket frem i skoene - eller snarere på skolebænken.
De har nemlig overhalet mændene, når det kommer til beskæftigelse.
Det viser nye tal fra Integrationsministeriet, skriver Politiken.
64,6 procent af kvinderne er i job mod 64,2 procent af mændene. Samtidig har hver fjerde af kvinderne gennemført en videregående uddannelse, mens det kun er hver femte af mændene, der har gjort det samme.
Det er tankevækkende, lyder det fra ph.d. Anika Liversage, som forsker i køn, beskæftigelse og integration på SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
"Overordnet set er der rigtig mange, som klarer sig helt ufattelig godt. Men der er også nogle alvorlige problemer især for drengene, hvor mange klarer sig dårligt i skolesystemet og har svært ved at få en uddannelse," siger hun.
De er især i den offentlige sektor inden for omsorg, sygepleje og undervisning, at kvinderne arbejder.