Hvis du går ned ad direktionsgangen hos de største danske virksomheder, skal du ikke regne med at møde en kvinde.
Ud af 105 direktører er der kun 4 kvinder. Dem møder du hos Sydbank, TDC, Vestas og FLSmidth.
Til gengæld er hver fjerde bestyrelsesmedlem kvinde. Det viser en analyse fra det internationale advokatfirma Gorrissen Federspiel, der har gennemgået årsregnskaberne fra 2015 for de 27 børsnoterede danske virksomheder, der har en værdi på over en milliard, også kaldet Large Cap.
- Der kommer ikke kvinder på direktionsgangen i Danmark eller i andre skandinaviske lande. Sådan er det, siger Nina Smith, professor i Nationaløkonomi på Aarhus Universitet.
Hun mener, at Danmark har et særligt problem, når det kommer til det private erhvervsliv:
- Sagen er, at Danmark er ligestillet på mange områder: Inden for politik, kvinders karrieremuligheder, og i uddannelsessystemet scorer Danmark godt i internationale undersøgelser. Men når man ser på ledelsen i private firmaer, ligger Danmark ikke særlig godt. Så på mange måder har vi gode vilkår, men vi er ikke særlig gode til at nå toppen, forklarer Nina Smith.
To forklaringer
Det samme billede tegner sig, hvis man læser World Economic Forums årlige rapport om kønsforskelle. Mens Danmark er på en delt førsteplads, når det kommer til uddannelse, ligger vi nummer 81, når det handler om kvinder i ledende positioner.
Ifølge Nina Smith findes der to primære forklaringer:
- Ret tidligt i karrieren, når kvinder får børn, holder de op med at kravle videre op af stigen. Uanset om man kan lide det eller ej, så er de lange danske barselsordninger med til at sortere kvinder fra, men også med til, at de selv sorterer sig fra. En anden ting er nogle mere uhåndgribelige begreber som holdninger og stereotyper omkring ledelse og karriere. Forskningen viser, at både mænd og kvinder tænker ret maskulint med hensyn til, hvad lederrollen indebærer. Kønsstereotyper er lige så udbredt blandt kvinder som blandt mænd, fortæller Nina Smith.
Fremgang i bestyrelser
Mens kvinder altså er fraværende på direktionsgangene, fylder de mere og mere omkring bordet til bestyrelsesmøderne.
Ifølge rapporten fra Gorrissen Federspiel er 25,3 procent af bestyrelsesmedlemmerne kvinder i de største danske virksomheder. Det er en stigning siden 2013, hvor antallet af kvinder lå på 21 procent.
Ifølge Gorrissen Federspiel er det ikke mange år siden, at tallet lå helt nede omkring 10-15 procent. Siden 2013 har bestyrelser, der ikke havde 40 procent kvinder, skulle sætte et måltal for, hvor mange kvinder, de ville have i bestyrelsen. Det har ifølge Gorrissen Federspiel gjort en forskel.
Nina Smith gør opmærksom på, at medarbejderrepræsentanter trækker andelen af kvinder i bestyrelserne op. Men ellers er hun enig i den positive konklusion.
- På en måde har man haft meget fokus på kvinder i bestyrelser modsat direktionen, for der har det været nemmere at lave lovgivning, forklarer Nina Smith.
Typisk rekrutterer bestyrelsesmedlemmerne fra direktionsgangene, hvor der altså ikke er så mange at vælge i mellem. Det tyder altså i endnu højere grad på, at indsatsen fungerer. Nina Smith mener derfor også, at det er bedre at bruge måltal end kvoter:
- Jeg mener, at den danske model med måltal for bestyrelser er langt bedre end rigide kvoter. Når der ikke er så mange kvinder i direktionen, så bliver der også færre at rekruttere fra til bestyrelserne. Det er nogle fornuftige ting man har gjort, men man kan ikke komme så meget længere den vej, siger Nina Smith.
Far på barsel giver flere kvindelige ledere
Der også krav til virksomhederne om, at de skal udarbejde en politik for, hvordan de sikrer, at mænd og kvinder er ligeligt repræsenteret i alle virksomhedens ledelseslag.
Ifølge Nina Smith er det svært at ændre holdninger til køn, men der er et redskab, man kunne tage fat i, for at sikre flere kvindelige topledere.
- Holdning og kønsstereotyper kan man ikke lovgive om. Skal man finde politiske instrumenter, så er det barselsorloven. Hvis man sagde, at en del af barselsorloven blev reguleret på den måde, at den frafaldt, hvis ikke far tog den, ville det kunne gøre en forskel, siger Nina Smith.