Flere mænd har tilsyneladende voldtaget en ung kvinde på et hotel i Vejle natten til lørdag.
En 19-årig kvinde har lørdag morgen ved halv syv-tiden anmeldt sagen, som politiet nu undersøger nærmere.
- Flere er blevet tilbageholdt, siger vagtchef Henrik Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Kvinden er til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut, og samtidig har politifolk afspærret gerningsstedet.
Nogle af de tilbageholdte er mistænkt i sagen, oplyser politiet.
Kvinden er fra Københavnsområdet.
/ritzau/