Regeringen har ophøjet dagligdagens arbejde med modernisering af den offentlige sektor til et stort politisk projekt. Men moderniseringen har fulgt det samme spor under de seneste tre statsministre, siger førende ekspert.
Af Sune Bové
subo@avisen.dk
@BRØD:Statsministeren var hånlig, da han en formiddag midt i januar skulle forklare, hvorfor han seks gange har afvist at mødes med socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt.
»Jeg synes ikke, at det giver megen mening at have en debat på så uklart et grundlag. Der er ikke noget at debattere, når det er så uklart, hvad Socialdemokraterne står for,« sagde statsministeren med henvisning til, at socialdemokraterne i hans øje ikke har et politisk projekt.
I november præsenterede han sit eget.
På Venstres landsmøde holdt han en af sine kendte taler uden manuskript. Nærmest som i et tv-show gik han rundt mellem de delegerede. Han interviewede gæster og viste indslag på storskærm. Han præsenterede en fornyelse af den offentlige sektor, der skal tættere på borgerne, der skal måles og udfordres. Han viste, at regeringens Kvalitetsreform var partiets næste projekt.
At regeringen vil forbedre den danske velfærd uden at ansætte flere medarbejdere. For regeringens udgangspunkt er, at der mangler arbejdskraft.
Han gik så langt som at kalde sit projekt velfærd 2,0.
»Det er jo sådan set en effektivisering af den offentlige service, som regeringen har sat i gang. Og det er en effektivisering, som har været kendt, siden de tiltrådte i 2001,« siger professor Carsten Greve fra Handelshøjskolen i København.
Således skabte regeringen straks ved sin tiltrædelse Regeringens Moderniseringsprogram. Et kontor med nu 40 ansatte, der frem til 2005 ivrigt udgav vejledninger og anvisninger, der efter Carsten Greves mening er identiske med de forslag, som Kvalitetsreformen nu behandler.
Sommerdebat afgørende
Og i publikationen Citizens at the wheel fra 2002 beskriver regeringen, hvordan særligt regionerne og kommunerne skal inkluderes i arbejdet. Netop kernen i Kvalitetsreformen, der bliver til efter et bredt samarbejde med regioner og kommuner.
»Man må tolke det sådan, at statsministeren og regeringen i sommer fik en stor opgave med at give nogle svar på, hvad man vil med velfærden. Den voldsomme debat tvang regeringen til at gøre Kvalitetsreformen til et nyt politisk projekt. Det er ikke særligt meget nyt, men det er lykkedes for regeringen at sætte reformen sådan op,« siger Carsten Greve, der sidder på Handelshøjskolens International Center for Business and Politics.
Han har forsket i, hvordan skiftende regeringer har moderniseret den offentlige service.
»Poul Schlüter begyndte i 1982, og siden er udviklingen gået i den samme retning. Nyrup trådte til og ændrede kortvarigt kurs. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen også. Men ser man på Kvalitetsreformen i et større perspektiv, ville hvilken som helst regering være nået til at lave den, hvis man tager gamle mærkesager som frit valg ud. Den er ikke politisk. Det er et fagligt udviklingsarbejde, som har været i gang løbende, som regeringen har valgt at gøre til et stort politisk projekt, som kan sætte sig på debatten om velfærdsstaten,« siger Carsten Greve.
Han anerkender, at Kvalitetsreformen lige nu går ud på at have en offentlig debat om, hvordan man får bedre service i fremtiden. Regeringen vil komme med sit eget bud til foråret. Men Carsten Greve, der selv er med i Kvalitetsreformen som ekspert, ser ikke andet end en stribe gamle tiltag lavet om til frisk regeringspolitik.
Venstre: Vi gør noget
Nyhedsavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsministeren, finansministeren og indenrigsministeren. Men de er alle på ferie og har ikke ønsket at deltage.
Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen mener, at kritikken er forfejlet.
»Modsat den tidligere regering, så gør vi jo rent faktisk noget. Det kan da godt være, at det bygger på nogle idéer, vi har haft tidligere. Det er da kun godt. Nu har vi inviteret både regioner, kommuner og fagforeninger til at være med. Det er en helt ny måde at gøre det på,« siger Troels Lund Poulsen.