Den demokratiske senator Elizabeth Warren har lørdag officielt kastet sig ind i kampen om at afløse præsident Donald Trump ved valget i november 2020.
Det meddeler hun i en tale i byen Lawrence i Massachusetts. Hun kommer selv fra denne delstat.
Warren lover i sin tale lørdag, at hun vil kæmpe for "stor, strukturel forandring".
- Det er ikke nok at lave om på denne regerings forfærdelige handlinger. Vi har ikke råd til reparere lidt med en skattelettelse her og en lov der. Vores kamp handler om stor, strukturel forandring. Dette er en kamp for vores liv, siger senatoren ifølge tv-stationen CNN.
Elizabeth Warren er en af de mest kendte og vægtige kandidater, der hidtil har meldt sig på banen i den lange vej mod at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Valget af Lawrence som den by, hvor hun ville meddele sit kandidatur, er ikke tilfældig, skriver nyhedsbureauet AFP.
Det er en traditionel arbejderby, og den 69-årige senator har gjort netop beskyttelse af arbejderklassen og middelklassen til sine mærkesager.
- Hårdtarbejdende mennesker er oppe imod en lille gruppe mennesker med alt for stor magt ikke kun i vores økonomi men også i vores demokrati, siger Warren i sin tale lørdag.
Hun har tidligere sagt, at hun vil øge skatten for USA's rigeste, hvis hun bliver valgt.
Warren blev kendt i den bredere amerikanske offentlighed i kølvandet på finanskrisen i 2008, da hun stod i spidsen for et kongresudvalg, der førte tilsyn med de enorme hjælpepakker, som blev givet til erhvervslivet.
Præsident Barack Obama udpegede hende i 2010 som sin særlige rådgiver. Hun er kendt for at være kritisk over for Wall Street og har sagt, at hun vil kæmpe for at mindske den økonomiske ulighed.
Det er ventet, at flere af Warrens demokratiske partifæller vil melde sig ind i kampen om at indtage Det Hvide Hus.
I foråret 2020 er der primærvalg i de amerikanske delstater, hvor Demokraternes endelige præsidentkandidat skal findes blandt de mange, der har meddelt deres kandidatur.
Trump ventes at genopstille som republikanernes kandidat. Om der melder sig andre republikanere, der forsøger at blive kandidat i stedet for Trump, er endnu uvist.
Præsidentvalget er i november 2020.
/ritzau/