En 56-årig mand har fået rettens ord for, at der efter ti år med arbejdsprøvninger og undersøgelser er ført nok bevis for, at han har mistet sin arbejdsevne.
I stedet skal Københavns Kommune starte en sag om at give ham førtidspension.
Kommunen havde ellers givet den 56-årige afslag på førtidspension, og da manden ankede, fik kommunen medhold.
Nu har Byretten har dømt Ankestyrelsen til anerkende, at det var helt tydeligt, at mandens arbejdsevne var varigt nedsat, og der er dokumentation nok, så det er formålsløst med endnu en arbejdsprøvning.
Dommeren i byretten var uenig med de sociale myndigheder i at det var muligt at udvikle mandens arbejdsevne.
Dommen har ikke den samme juridiske tyngde som Landsretsdomme eller Højesteretsdomme, og efterfølgende sager får ikke nødvendigvis samme udfald.
Men advokaterne på sagen, Nikolaj Nielsen og Mie Andersen fra advokatfirmaet Elmer & Partnere, mener, at sejren giver blod på tanden for at prøve flere sager i retssystemet.
"I det administrative system kan der opstå en praksis, som ikke giver mening set fra en udenforståendes synspunkt. Det kan gøre en forskel, at sagen bliver vurderet af en dommer, der ikke har vænnet sig til, at meningsløse beskæftigelsestiltag uden nogen rimelig chance for at have en effekt hører til dagens orden.” siger advokat Nikolaj Nielsen.
Fik fleksjob men intet arbejde
Den 56-årige mand er uddannet journalist i Irak og flygtede til Danmark i 1997. I 1970 havde han været udsat for et trafikuheld og fået en alvorlig hofteskade, som senere operationer kun gjorde værre.
Han har daglige kroniske smerter og har ikke været i arbejde siden 1997. Manden har været gennem et ti år langt forløb i kommunen.
Allerede for fem år siden vurderede en psykiater, at manden ikke kunne komme i arbejde igen. Københavns Kommunes egen lægekonsulent mente det samme.
Alligevel bestemte kommunen, at han skulle i fleksjob. Men kommunen fandt aldrig et fleksjob, som han faktisk kunne udføre.
I 2011 søgte han om førtidspension, og en psykiater skrev, at mandens arbejdsevne varigt er reduceret til det ubetydelige i et hvilket som helst erhverv. Psykiateren vurderede også, at flere arbejdsprøvninger ville give betydelig risiko for forværring af hans psykiske tilstand og ville ikke anbefale det.
Mandens egen sagsbehandler indstillede ham til førtidspension, men Socialforvaltningen i Købehavns Kommune sagde nej.
Kunne tage skade af flere arbejdsprøvninger
Manden klagede til Beskæftigelsesankenævnet, der gav kommunen medhold.
Ankenævnet vurderede, at der ikke var noget lægeligt til hinder for en ny arbejdsprøvning. For der var ikke noget lægeligt dokumentation for, at man skulle lade være.
Den afgørelse fra var dommeren i byretten altså uenig i.
Nikolaj Nielsen mener, at kernen i sagen er, hvornår bevisbyrden er løftet for, at der ikke længere er mulighed for at udvikle arbejdsevnen hos en alvorlig syg borger.
”Der er kravet til at den enkelte bidrager til samfundet sat overfor hensynet til den enkeltes helbred. Borgeren havde i denne sag havde oveni i de fysiske problemer også lægeligt belæg for, at flere arbejdsprøvninger ville risikere at skade hans psykiske tilstand,” siger Nikolaj Nielsen.
Langt færre førtidspensioner
Nye tal fra Ankestyrelsen - som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde forleden - viser, at antallet af personer, der får tilkendt førtidspension, er styrtdykket siden 2012.
Sammenlignet med 2012, da kommunerne tilkendte 14.450 nye førtidspensioner, blev der i 2013 tilkendt under det halve, nemlig 5.687 førtidspensioner.