Hvorfor vil den afghanske mand have erstatning?

• Han blev i 2002 tilbageholdt af danske soldater og overladt til amerikanere i Kandahar-lejren i Afghanistan. Han siger, at han de følgende døgn blev slået og sparket af amerikanerne. Når han vil have erstatning af Danmark, skyldes det, at Danmark overlod ham til amerikanerne, hvilket efter fangens opfattelse er i strid med international lov.

Hvad er Danmarks ansvar?

• Danmark har, som andre lande, pligt til efter Genève-konventionerne ikke at overlade fanger til andre lande, hvis der er mistanke om, at disse lande - i dette tilfælde USA - ikke vil behandle fangerne ordentligt.

Hvad er Genève-konventionerne

• En lang række lande vedtog efter 2. Verdenskrig blandt andet de fire Genevé-konventioner, der skulle begrænse menneskelig lidelse i forbindelse med krige og konflikter. Reglerne beskytter alle involverede i krige - civile, krigsfanger og soldater. Af reglerne fremgår det, at fanger taget i krig har ret til lægehjælp, mad og andre fornødenheder, ligesom de på ingen måde må trues, mishandles eller dømmes til døden.

Ville USA ikke overholde Genève-konventionerne?

• USA afviste ved Afghanistan-krigens begyndelse, at Taleban- og al-Qaeda-medlemmer kunne kaldes »krigsfanger« efter reglerne i den 3. Genève-konvention, men USA forsikrede sine allierede om, at fangerne ville blive behandlet godt og ikke udsat for overgreb. Samtidig ville de få en lang række rettigheder.

Hvorfor ville USA ikke overholde 3. Genève-konvention?

• USA mente ikke, at for eksempel Taliban-medlemmer kunne opfattes som »soldater« i en »traditionel« krig med store hære, der stod over for hinanden. Dertil kommer, at det ifølge den 3. konvention er forbudt at afhøre krigsfanger, der samtidig skal løslades omgående, efter en krig er slut. Begge krav var uacceptable for USA, der ville afhøre Afghanistan-fanger for at finde de ansvarlige for terrorangrebene i 2001. USA ønskede heller ikke nødvendigvis at løslade fangerne, når Afghanistan-krigen var slut, men tværtimod - hvis skyldige blev fundet - at tilbageholde og eventuelt dømme dem til døden. Tidligere hemmeligstemplede dokumenter tyder på, at USA også ønskede muligheden for, om nødvendigt, at afhøre mulige terrorister med »hårdere« midler, end hvad konventionerne tillader.

Vidste Danmark, at USA ikke ville overholde Genève-konventionene?

• Det stod i 2001 og 2002 klart for enhver, at USA ikke ville efterleve den 3. Genève-konvention, men USA sagde på det tidspunkt, at det alene var af juridiske årsager og for at kunne afhøre fanger fra Afghanistan-krigen. USA forsikrede ved flere lejligheder, at fangerne ville blive behandlet »humant« og ikke udsat for mishandling. Den danske regering mente derfor ikke, der var noget galt i, at danske soldater overlod fanger til amerikanerne.

Betød USA s beslutning om ikke at følge den 3. Genèvekonvention, at amerikanske soldater i Afghanistan, og siden Irak, »lovligt« kunne udsætte fanger for mishandling?

• Nej. Fangerne skulle behandles »humant« og måtte ikke udsættes for tortur og mishandling. I praksis var der dog allerede fra 2002, men først virkeligt tydeligt i 2003, rapporter om mishandling og endda drab på fanger i Afghanistan. men det er ikke dokumenteret »tilladt« af den amerikanske regering. I 2003 tillod den amerikanske forsvarsminister dog i hemmelighed torturlignende afhøringsmetoder i fangelejren Guantánamo. Borgerretsforkæmpere har dog peget på, at USA s beslutning om ikke fuldt ud at følge Genève-kombitionerne - kombineret med et pres for at finde de skyldige efter terrorangrebet i 2001 - førte til moralsk forfald blandt soldater i felten, hvilket gjorde mishandling og overgreb mulige.