Et par ekstra hundrede kroner eller seks skattefrit ind på kontoen.
Det er den gulerod, som regeringen siden i sommer har viftet foran næsen på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere for at få dem i arbejde.
Men ordningen har ikke været en overvældende. Det skriver Berlingske.
Kun 7.600 ud af 81.000 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har siden ordningen blev indført, fået udbetalt præmien hver måned.
Samtidig ved ingen, om de 600 kroner har spillet nogen rolle i at de ledige er kommet i arbejde.
Nu rejser de kritiske røster sig over forslaget. Ifølge Berlingske er både Kommunernes Landsforening (KL) og Venstre ude med riven efter forslaget.
Og det er både selve ordningen og præmiens størrelse, som vækker ubehag hos kritikerne.
- Det er et skråplan, at man kan få mere i løn, bare fordi man har været ledig længe, siger han til Berlingske.
I KL tror man ikke på, at den beskedne præmie gør nogen forskel.
- Jeg har endnu ikke hørt nogen fortælle, at ordningen har skaffet flere i arbejde. Beløbet er simpelthen for småt, siger konsulent i Kommunernes Landsforening, Brian Siggard til Berlingske.
I Socialdemokratiet glæder man sig over, at præmien har fået 7.000 danskere i arbejde.
Ordningen, som trådte i kraft i juni, skal løbe i to år. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for forslaget .
Kilde: Berlingske Tidende