Man får ikke en fast udlændingepolitik, hvis man stemmer på oppositionen.
Det fastholder den konservative justitsminister Lene Espersen trods De Radikales accept af 24-års-reglen og tilknytningskravet.
- Det er en ren taktisk udmelding. Det, der skal ligne enighed om
udlændingepolitikken mellem Socialdemokraterne og De Radikale, er en fed gang
overfladelak, der vil sprække igen lige efter valget, siger Lene Espersen i en pressemeddelelse.
- De radikale har jo ikke ændret
politik. Partiet understreger jo selv, at det ikke er enig i hverken
24-års-reglen eller tilknytningskravet. De ønsker blot at lukke debatten indtil
efter valget, så vælgerne ikke får klar besked om, hvad en SR-regering vil
foretage sig på udlændingeområdet. Det pæne ord for den slags er: Vælgerbedrag, konstaterer Lene Espersen.