Der er én ting lige så sikkert som, at bøgen springer ud, og det er, at Tivoli åbner. Tivoli åbner dog lidt før – nemlig allerede den 22. marts.
Og med påsken og forårets kommen, så åbner Tivoli indgangene for en ny sæson med nye koncertnavne, teaterforestillinger, spiseoplevelser og Tivolis populæreste forlystelse Rutschebanen, der runder 110 år. Der lægges først ud med påsketema, hvor påskeliljer, lam og påskeæg sætter scenen. Sommersæsonen skydes i gang den 22. marts og løber til og med den 22. september
Hvis du har lyst til at suse forbi den gamle have midt i København, så deltag i Avisen.dk's konkurrence. Se mere nederst på siden her.
Rock og revy
Det poupulære koncept, Fredagsrock, byder blandt andre på Take That, Coco O og Rasmus Seebach. Tivolis LørdagsHits-koncept, med musik man kender og kan synge med på, vender også tilbage. LørdagsHits afvikles over otte lørdage i juli og august måned. Tivoli markerer Tivoli Gardens 180-års jubilæum.
Glassalen lægger scene til en ny omgang af Tivolirevyen fra den 6. juni, som i år består af revylegenden Lisbet Dahl, Thomas Eje, James Price, Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og revytalentet Mikkel Becker Hilgart. Tivolirevyen fejrer i år 140-års jubilæum og har en række overraskelser i baghånden.
- Forår, påske og Tivoli, så bliver det næppe mere dansk. Vi har et flot påsketema som vi lægger ud med og så går det bare slag i slag med oplevelser i Tivoli som alle kan samles om. Forlystelserne står klar og venter på at give gæsterne gode sus i maven og restauranterne har masser af nyheder. Svært ikke at være optimist før ny sommersæson, lyder det fra pressechef Torben Plank.
Tivolisæsonerne for 2024:
- Sommersæson: 22. marts - 22. september
- Halloween i Tivoli: 10. oktober - 3. november
- Jul i Tivoli: 15. november 2024 - 5. januar 2025
Jubilæer i Tivoli 2024:
- Tivoli Garden er i år 180 år.
- Pantomimeteatret 150 år.
- Tivolis første ballongynge blev opført for 140 år siden.
- Rutschebanen fylder 110 år.
Sådan vinder du
* Send en mail til: konkurrence@avisen.dk
* Skriv et par ord om, hvorfor du netop synes, at det er dig og din familie, som skal vinde billetter.
* Send mailen inden onsdag den 3. april, hvor vi trækker vinderne og giver direkte besked.
* Vindernavne bliver ikke offentliggjort.
* Billetterne kan ikke ombyttes til andre varer eller ombyttes til kontanter. Ligeledes må de heller ikke sælges videre. Billetterne kan benyttes til et besøg i sommersæsonen 2024 – dvs. besøget skal finde sted inden den 21.9.24.