Kommunerne tøver med at privatisere. Og bryder deres egen aftale med regeringen om udlicitering af velfærd.
Det vurderer Anvendt Kommunalforskning, der har analyseret de seneste tal fra kommunerne.
I 2009 blev velfærd for ekstra 600 millioner – en stigning på 0,2 til 25 procent - udbudt til private firmaer. Men det er langt fra nok, hvis kommunerne skal nå målet i aftalen om at udbyde 26,5 procent af velfærden i kommunerne i 2010 til private.
Skulle det være lykkedes, skal kommunerne have syvdoblet udliciteringen i 2010 i forhold til året før og udbudt nye opgaver for 4,5 milliarder. Og det er ikke sket:
”Jeg tror ikke, kommunerne når at leve op til målet i aftalen med regeringen,” siger forsker Ole Helby fra Anvendt Kommunalforskning.
Vil tvinge
Det får indenrigsminister Bertel Haarder (V) til at give en opsang til kommunerne. Han vil tvinge kommunerne til at udlicitere bestemte områder hvert år.
”Jeg håber, kommunerne når det, men regeringen vil ikke bare håbe. Vi vil også skubbe på og motivere,” siger indenrigsministeren.
Kommunernes Landsforening (KL) kan ikke forklare, hvorfor udviklingen er gået i stå. Jakob Scharff, der er chef for offentlig-privat samarbejde i KL, regner med, at kommunerne når regeringens mål og påpeger, at mange kommuner lige nu tager fat på at udlicitere plejehjem og daginstitutioner.
I forvejen kræver Bertel Haarder og regeringen, at målet hæves endnu en gang til 31,5 procent af velfærden i år 2015. Det vil betyde, at kommunerne skal sende velfærd for endnu 15 milliarder videre til private firmaer.
Ik' nogen diskussion
KL har sagt ja til at sætte gang i flere udliciteringer. Dog har de tidligere afvist regerings mål om privatiseringer for yderligere 15 milliarder - til 31,5 procent af velfærden de næste fire år.
Men kommunerne har ikke noget valg.
”Jeg ønsker samarbejde med kommunerne. Men målet kan jeg ikke dispensere fra, regeringen vil op på 31,5 procent,” fastslår Bertel Haarder.
KL og regeringen tager inden længe fat på de afgørende forhandlinger.
Men FOA, den største fagforening for det offentlige, advarer mod, at kvaliteten bliver ringere, hvis de bløde områder som ældrepleje og børnepasning skal drives af private firmaer.
”Jeg frygter, at det vil gå ud over de ældre og medarbejderne, hvis private firmaer skal tjene penge på ældreplejen,” siger Karen Stæhr, sektorformand i FOA.
Svigter de ældre
Hvis der ikke står i kontrakten, at der skal tørres støv af hos de ældre, så får firmaerne kun betaling for at vaske gulv. Den private service bliver simpelthen dårligere, mener hun.
”Vi frygter, at det deler befolkningen op i a- og b-hold, hvor dem, der har penge, kan købe sig til rengøring hver 14. dag, mens de andre kun får gjort rent en gang om måneden,” siger Karen Stæhr.
Men det afviser indenrigsminister Bertel Haarder.
”Den bekymring bygger på en fordom. Det er den modvilje mod alt der er privat, der gennemsyrer den offentlige debat, ” siger han.
(Rettelse: I en tidligere version har der i første linje stået, at "kommuner tøver med at privatisere børnehaver og plejehjem". Anvendt Kommunalforskning vurderer i midlertid, at kommunerne har tøvet med at privatisere velfærden generelt)