Aarhus Kommune har vurderet bevaringsværdien af 20.000 bygninger fordelt på tolv områder i byen. Resultatet er, at knap 8.000 huse nu står registreret som bevaringsværdige, fordi de har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af lokal eller regional betydning.

Kortlægningen dækker områderne Åbyhøj, Hasle, Brabrand, Gellerup, Midtbyen, Fredensvang, Marselis, Viby, Harlev, Hasselager, Vejlby og Risskov. Husejere kan selv tjekke status på deres ejendom via Aarhus Kommunes hjemmeside.

For rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang er gennemgangen et vigtigt redskab i den fremtidige byudvikling.

- Vi har fundet tusindvis af huse, der har en høj bevaringsværdi. Det giver os en afgørende indsigt i byens kulturhistorie. Det er virkelig vigtigt, at vi passer på de huse, som udgør vores eksisterende Aarhus. Vi skal tænke bevaringsværdien ind i vores byudvikling og have respekt for de huse og bygninger, der kendetegner både tidsperioder og kvarterer. Det er netop dét, der gør Aarhus til den by, vi kender, siger Nicolaj Bang.

Kortlægningen omfatter både ældre kulturarv og nyere bygninger, og ifølge rådmanden er det ofte de seneste årtiers byggerier, der er mest udsatte.

Hvad betyder det for ejerne?

Ejere af bevaringsværdige huse kan stadig frit ændre på husets indre. Til gengæld kan kommunen stille krav til, hvordan ejendommen renoveres udvendigt, så de oprindelige arkitektoniske træk bevares. Det kan eksempelvis omfatte valg af vinduer, tagmaterialer, facadefarver og detaljer omkring døre og kviste.

For at hjælpe ejerne på vej har Aarhus Kommune udarbejdet en stilguide, der kan bruges som inspiration, når en bevaringsværdig bygning skal sættes i stand. Guiden beskriver, hvilke arkitektoniske kendetegn der typisk knytter sig til de forskellige tidsperioder, og hvordan man bedst værner om dem.