Der var flot vejr og godt humør i luften, da det danske U21-landshold løb på banen mod englænderne i Viborg ved aftensmadstid. Smilende fik lov til at blive 23 minutter, inden Danny Welbeck skød en sand engelsk målfest i gang.
Som et lille håb, blev det ved det ene mål i første halvleg, og tilmed fik englændernes Tom Cleverley et gult kort lige før pausen.
Så der var stadig chance for et comeback for de danske stjernefrø, da anden halvleg blev fløjet i gang.
Men trods hjemmebanefordel, så bragede bolden igen i danskernes mål 58 minutter henne og kun fire minutter efter kunne Daniel Sturridge gøre det til 3-0 til gæsterne.
Det kan godt se ud som, at landstræner Keld Bordinggaard skal finde nye taktikker frem, inden holdet om tre måneder skal spille EM-slutrunde på samme bane. I hvert fald tog englænderne fra den jyske by med en sejre på fire mål; det sidste sat ind Jordan Henderson.
Danskerne får dog allerede mulighed for at genvinde lidt selvtillid på mandag, når de spiller mod Ukraine i Herning.