Kolleger svigter mobbeofre

Kolleger tør ikke stå frem og vidne i sager om mobning. De frygter, at de selv bliver det næste mobbeoffer - og måske får en fyreseddel.
Foreningen Voksenmobning Nej Tak! får hver uge fem henvendelser fra danskere, der føler sig mobbet på jobbet. Arbejdstilsynets mobbehotline får 15-20 henvendelser ugentligt.
Foreningen Voksenmobning Nej Tak! får hver uge fem henvendelser fra danskere, der føler sig mobbet på jobbet. Arbejdstilsynets mobbehotline får 15-20 henvendelser ugentligt. Foto: Colourbox.dk

Hvert år udsættes hver 8. lønmodtager for mobning, chikane eller anden krænkende behandling på arbejdspladsen.

Alligevel tør kolleger ikke stå frem og vidne i sager om mobning af frygt for repressalier i form af fyring.

"Vidner kan godt se, at det her er riv-rask ruskende galt, men af frygt for selv at blive mobbet og risikere en fyring, så holder de deres mund," forklarer Gitte Strandgaard, der er formand for Foreningen Voksenmobning Nej Tak!

I Arbejdstilsynet, der driver en mobbehotline, bekræfter man, at mobning stadig er tabu.

"Der kan være virksomheder, hvor stemning er sådan, at nogle ikke har lyst til at tale om det. Men vi siger altid, at hvis der er nogle, der har lyst til fortælle os noget, så er de velkommen til at ringe til os," siger chefkonsulent og psykolog i Arbejdstilsynet, Tom Hansen.

På den både kan kolleger komme af med kritik uden om ledelsen og andre kolleger.

Der går ikke én arbejdsdag uden nye opkald til Arbejdstilsynets mobbe-hotline. Med 886 opkald siden oprettelsen af hotlinen i 2010 viser initiativet sig som en kedelig succes.

Og Arbejdstilsynet tager henvendelserne alvorligt.

"I over halvdelen af tilfældene tager vi på tilsyn i de pågældende virksomheder," siger Tom Hansen.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan man dog ikke genkende billedet af virksomheder, der er bange for at tale om mobning.

"Jeg køber ikke den der med, at kolleger generelt er bange for at hjælpe en mobberamt. I dag taler man meget mere åbent om mobning end tidligere - også på arbejdspladsen," siger arbejdsmiljøchef i DA, Karoline Klaksvig.

Hun understreger, at mobning især foregår i den offentlige sektor blandt hjemmehjælpere, pædagoger og rengøringsassistenter.

Det dokumenteres i en ny kortlægning af danskernes arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Den viser, at hver ottende lønmodtager - svarende til 12 procent - inden for det sidste års tid oplevet mobning på egen krop - en stigning fra 10 procent i 2005.

Foreningen Voksenmobning Nej Tak! får hver uge fem henvendelser fra voksne danskere, der føler sig mobbet på jobbet. Tallet er stigende, og henvendelserne kommer fra alle brancher.

"I social og sundhedsfagene er der ekstrem meget mobning, men vi får et stigende antal henvendelser fra HK'ere og industrien. Men der er mobning alle vegne," siger Gitte Strandgaard, der selv var udsat for systematisk mobning gennem to år, da hun arbejdede som hospitalspædagog. Det førte til, at hun fik en depression og symptomer på posttraumatisk stress.

Hun opfordrer til, at støtte mobbeofre, så de kan blive på arbejdspladsen.

"I en sag om mobning bør ledelsen tale med alle parter, også vidner. Hvis ikke, der er vidner, bliver det påstand mod påstand, og så vil ledelsen og tillidsrepræsentanten ofte gå i forsvar og sige: Det er også dig, der er problemet," siger Gitte Strandgaard.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.