Det kan give alvorlig sygdom, hvis man spiser af salmonella-inficeret kød.
Diarré, feber, opkast og smerter er konsekvensen af den genstridige bakterie.
Nu advarer Fødevarestyrelsen om at der er fundet salmonella i et stort parti kød, der er solgt over hele landet.
Det drejer sig om 'Slagterens hakket svin/kalv 8-12 %' i pakker á 500 gram.
Kødet har holdbarhedsdatoen mindst holdbar til 23.01.2012, men alligevel advares der mod kødet, da flere kan have købt kødet og frosset det ned.
"Hvis kødet ikke gennemsteges eller ved fejlhåndtering krydsforurener andre fødevarer, kan man blive smittet med salmonella," oplyser Fødevarestyrelsen.
Kødet er solgt over hele landet i Superbrugsen, Dagli' Brugsen, Kvickly og Fakta.
Det bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt.