Kollegaen kører veltilfreds hjem før myldretiden med et tilfredst smil om munden.

Sådan oplever op mod hvert andet medlem af HK Privat det på deres arbejdsplads.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for fagforbundet.

Omvendt svarer 47 procent af de 1.239 adspurgte, at de har det fint med arbejdsbyrderne og fordelingen af opgaverne.

Det skriver Berlingske.

Opfattelsen af balancen på arbejdspladsen har at gøre med vores såkaldt 'cheater detection mechanism' - en nedarvet evne til at vurdere social retfærdighed.

"Evnen til at opdage, at nogen snyder er evolutionært betinget. Havde vi ikke den evne, ville vi blive udnyttet. Vi har en forestilling om, hvad rimelige arbejdsbyrder er. Den får vi normalt belønning for i form af løn, men også fra kolleger ved anerkendelse og lignende," siger seniorforsker ved NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Roger Persson til Berlingske.

De medarbejdere med størst ambitioner og mest motivation på en arbejdsplads får flest opgaver, påpeger han. Og de, der måske ikke kan overkomme så meget på grund af et handicap eller lignene får mindre at lave.

Dermed er det svært at sidestille "ligeligt fordelt" med "retfærdigt fordelt", siger Roger Persson.

I det moderne samfund, hvor flest mennesker arbejder på et kontor foran en computerskærm er det yderst vanskeligt at vurdere, hvor meget kollegaen producerer.

Arbejdet er mere diffust og mindre konkret end tidligere.

Og så bliver det oplagt at fantasere om, hvor meget man selv laver i forhold til kollegerne.

Niels Jakob Harbo, der er cand.mag i filosofi og nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet siger, at når vi synes, arbejdsbyrderne er skævt fordelt, så handler det om, hvordan vi gerne vil se os selv.

"Den identitet man selv ønsker at opretholde og gerne vil signalere udadtil, den svarer ikke nødvendigvis til ens interne identitet, vores opfattelse af os selv," siger han til Berlingske.