Beregninger fra Dansk Energi viser, at industrien og forbrugerne står til en ekstraregning for energiforliget på mere en én milliard kroner årligt frem mod 2020.

Det får nu Liberal Alliance til at kalde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i samråd.

Liberal Alliances energiordfører, Villum Christensen, vil have ministeren til at forklare, om den samlede økonomi i energiforliget fra 2012 overhovedet hænger sammen.

- Vi har hele tiden vidst, at energiforliget koster forbrugerne og erhvervslivet milliarder af kroner. Nu viser det sig så, at energiregningen vil eksplodere til uanede højder, og det bliver ministeren nødt til at forholde sig til, siger Villum Christensen i en pressemeddelelse.

Den skrantende økonomi i energiaftalen skyldes, at prisen på CO2-kvoter er styrtdykket. Derfor vil Liberal Alliance have et klart svar på, om danskerne fortsat kan stole på beregningerne bag energiforliget.

- Der er absolut intet nyt i, at prisen på CO2-kvoter falder, og vi har alle dage vidst, at det vil føre til en stigning i PSO-afgiften, som man så smukt ynder at kalde erhvervslivets og danskernes grønne bidrag.

- Derfor undrer det mig også, hvad der helt præcist er sket siden marts 2012, hvor energiforliget blev vedtaget. Det skylder ministeren og parterne bag forliget at fortælle danskerne, siger Villum Christensen.

Liberal Alliance er det eneste parti, som ikke er med i energiforliget fra marts 2012.

Står det til Enhedslisten, skal regeringen dog fortsætte med at bygge de to havvindmølleparker Kriegers Flak i Østersøen og Horns Rev i Vesterhavet, selv om deres pris stiger, så byggeriet skal have mere statsstøtte end planlagt.

Det siger Enhedslistens energiordfører, Per Clausen.

- Det er muligt, at vi kommer til at bruge nogle ekstra penge på at omstille til vedvarende energi. Det må vi så gøre, fordi det er en nødvendig proces, som skal køre videre som planlagt, siger Per Clausen.

Regeringen skal ifølge Per Clausen ikke genforhandle energiforliget, selv om danskerne må betale mere for at få opvarmet boligen, fordi prisen på CO2-kvoter styrtdykker, og den såkaldte forsynings-sikkerhedsafgift på opvarmning af boligen stiger.

/ritzau/