Kjærsgaard og Barfod raser over kirke-forslag

Flere medlemmer af Folketingets kirkeudvalg lægger nu op til at give Kirkeministeriet et nyt navn. DF og K ryster på hovederne.
Pernille Vigsø Bagge mener, at det er alt for lidt rummeligt, at kalde Kirkeministeriet for Kirkeministeriet.
Pernille Vigsø Bagge mener, at det er alt for lidt rummeligt, at kalde Kirkeministeriet for Kirkeministeriet. Foto: Facebook/Vigsø Bagges profil

Venstrefløjen i Folketingets kirkeudvalg vil nu have Kirkeministeriet til dåb.

Ministeriet skal omdøbes, fordi det ikke er rummeligt nok, at Kirkeministeriet hedder Kirkeministeriet i et multireligøst land som Danmark.

"Vi bevæger os helt klart imod at folk har alle mulige trosretninger og livsanskuelser og det skal vi kunne rumme," siger SF's Pernille Viksø Bakke, der er medlem af Folketingets kirkeudvalg, til nyhederne.tv2.dk.

Hun peger på navne som Religionsministeriet eller Ministeriet for Livsanskuelser.

Kirkeminister Manu Sareen (R) peger på, at det ikke er ham, der afgør, hvilket navn ministeriet går under.

"Det er en beslutning for statsminister Helle Thorning-Schmidt, hvis ministeriet skal hedde noget andet," siger han til Newspaq.

Den er højre side af Folketinget dog ikke med på.

"Hele vores kultur hviler på et kristent humanistisk grundlag. Derfor er det naturligt og rigtigt, at vi har et kirkeministerium, der tager sig af folkekirkens organisering og rammer," siger De Konservatives leder Lars Barfoed i en pressemeddelelse.

"Jeg finder det samtidig meget foruroligende at den radikale kirkeminister, Manu Sareen, ikke tager afstand fra forslaget," siger den konservative formand, der kalder det for et socialistisk eksperiment at forsøge at ændre navnet.

Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard siger, at ændres navnet på ministeriet, så bliver det straks skiftet tilbage til Kirkeministeriet, hvis hun kommer til magten igen.

Kilde:nyhederne.tv2.dk

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.