Over 90.000 danskere har skiftet navn, siden den nye navnelov trådte i kraft i april sidste år. Selvom der er blevet ekstra travlt rundt omkring på landets kirkekontorer, vil pengene fra et nyt gebyr på 430 kroner ikke gå til at aflønne de medarbejdere, der knokler for at tilfredsstille de mange danskere, der vil af med deres kedelige Hansen- Nielsen og Jensen- efternavne og i stedet kalde sig noget mindre ordinært. De i alt 15 millioner kroner, som regeringen regner med at tjene ind på det nye gebyr, vil i stedet blive brugt på at lette kirkeskatten.

Politisk uenighed

Retsordfører for Socialdemokraterne Karen Hækkerup finder det helt uacceptabelt, at gebyret bliver brugt til skattelettelser frem for at gå til kirkekontorerne, der har har fået travlt med at slette og ændre navne.

»Hvis kontorerne er ved at segne, som ministeren selv tidligere har sagt, at de er, så er det da rimeligt, at kirkekontorerne får de penge,« siger Hækkerup.

Hos Dansk Folkeparti troede navnelovsordfører Martin Henriksen også, at pengene skulle gå til kirkekontorerne.

»Gebyret skal primært gå til kirken, så den kan administrere den byrde, at flere har søgt om at skifte navn,« siger han. Da han bliver bekendt med ministerens svar, tilføjer han:

»Jamen, det er da meget muligt, at regeringen vurderer, at nogle af pengene kan gå tilbage til finansministeriet. Men jeg mener, at det er rimeligt, at nogle af pengene skal gå til kirken.«

Mens Socialdemokraterne grundlæggende er imod det nye gebyr, er De Radikale mere positivt stemt, men her er der heller ikke forståelse for, at pengene skal gå til skattelettelser.

»Jeg tror, at det er svært for mange at forstå, at regeringen er ude i de her krumspring for at overholde skattestoppet,« siger navnelovsordfører Charlotte Fischer (R).

Ingen pengemaskine

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) forklarer, at formålet med det nye gebyr er at få færre til at ændre navn og ikke at skrabe penge ind til administrationen. Kirkerne er nemlig allerede i dag betalt for besværet.

»Formålet med gebyret er at lægge op til en adfærdsændring. Over 90.000 har allerede skiftet navn, mens vi havde regnet med, at det ville være 60.000 årligt. Ved at indføre gebyret regner vi med at komme ned på de 60.000, vi havde regnet med. Vi har et skattestop, og det vil sige, at når vi sætter et gebyr op et sted, skal skatter eller gebyrer ned et andet sted,« siger hun og lover videre:

»Hvis det viser sig, at omkostningerne ved gebyret er lavere, end vi havde regnet med, sætter vi det ned. Det er ikke nogen pengemaskine.«