Kinesisk minister forsvarer blodig magtanvendelse på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Det sker i en sjælden kommentar om den hidtil største udfordring af landets kommunistiske regime. Det rapporterer BBC.
Den kinesiske forsvarsminister, Wei Fenghe, siger i et regionalt forum, at det var en "korrekt politik" i 1989 at stoppe den "turbulens", der var i landet.
Udtalelserne fra ministeren kommer umiddelbart før 30-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen-Pladsen).
På et forum om handel og sikkerhed i Singapore blev general Wei Fenghe spurgt om, hvorfor folk siger, at Kina endnu ikke har håndteret sagen på en måde, som virker overbevisende.
- Den begivenhed var politisk turbulent og centralregeringen tog særlige foranstaltninger for at stoppe denne turbulens, hvilket var en korrekt politik, svarede forsvarsministeren og tilføjede:
- De seneste 30 år har bevist, at Kina har gennemgået store forandringer. Landet har nydt godt af stabilitet og udvikling.
Erklæringen virker dog alt for neutral og står i stærk kontrast til, hvordan mange af landets borgere husker forløbet. Der er absolut ingen officiel markering eller mindedag, for de begivenheder, som skete i Beijing i 1989.
Men hvert år mindes mange den 3. og 4. juni 1989 ved en massiv national handling, som næsten bør kaldes "en dag med glemsel" frem for "mindedag", rapporterer BBC.
Over en million prodemokratiske aktivister besatte Den Himmelske Freds Plads i april 1989 og indledte den største politiske demonstration i det kommunistiske Kinas historie. Den varede seks uger og spredte sig til byer og universiteter over hele landet.
Lederne af Kinas kommunistparti sendte natten til den 3. juni hærens kampvogne og et stort antal soldater med skarpladte våben ind mod de ubevæbnede demonstranter, som krævede et stop for, hvad de kaldte Kinas diktatur.
Ingen ved, hvor mange der blev dræbt eller såret ved hændelsen, som det er strengt forbudt at tale om i Kina. Måske var det hundreder, måske var det tusinder, som blev dræbt.
Hvert år i ugerne op til årsdagen for det blodige døgn sættes verdens største censurmaskine i højeste gear og et enormt antal algoritmer og titusindvis af menneskelige interneteksperter støvsuger nettet og alle sociale medier for enhver hentydning til den blodige dag.
Under præsident Xi Jinping har kommunistpartiet skærpet kursen over for dissidenter, og den kinesiske leder har indskærpet, at de unge "de må elske deres land i en kombination med kærlighed til partiet og socialismen".
/ritzau/