Det har været kendt længe, men nu er det alvor: 1. januar hæves folkepensionsalderen med et halvt år - og det stopper ikke der.
Over de kommende år stiger pensionsalderen til 67 år - og i 2031 tager den endnu et nøk op til 68 år.
I første omgang betyder det, at er du født 1. januar 1954 eller derefter, kan du ikke længere få folkepension som 65-årig, men skal vente yderligere et halvt år.
Artiklen fortsætter under quizzen.
Er du født i andet halvår af 1956 eller derefter, går der yderligere halvandet år, før du kan stille sikkerhedsskoene eller lukke ned for arbejdscomputeren.
I hvert fald hvis du vil have folkepension udbetalt fra første dag.
- Man kan stadig gå på pension som 65-årig, men så skal man betale for den selv, siger Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom hos PFA.
Og er du meget tæt på pensionsalderen, kan det være svært at nå at spare op til de ekstra år, du skal betale af egen lomme, hvis du ikke ønsker at være på arbejdsmarkedet længere.
Så skal du i stedet nedjustere din levestandard.
- Jo ældre man er, jo færre muligheder er der. Man kan næsten ikke nå at spare mere op, så hvis man vil gå før, skal man leve for færre penge, siger Carsten Holdum.
Men kan du udskyde pensionisttilværelsen i et par år, er der en økonomisk fordel i det - i hvert fald fald hvis du indbetaler til en privat pensionsopsparing.
- Hvis man er 65 år og vælger at arbejde to år længere, så svarer det til at give sig selv en pensionslønforhøjelse på 15 procent, siger Carsten Holdum.
Det er der to grunde til:
- Pensionen vokser med yderligere to års afkast, og pensionen skal strækkes over to år mindre, forklarer han.
Har du til gengæld en længere årrække foran dig, så kan de fleste nå at spare op til at bibeholde en pensionsalder på 65.
Som grundregel skal du bruge et halvt års løn til at kunne leve et år uden indkomst fra for eksempel løn eller pension, forklarer forbrugerøkonomen.
- Så hvis man ønsker at gå fra to år før sin folkepensionsalder, så kræver det en supplerende opsparing på godt en årsløn.
Carsten Holdum fortæller, at der allerede nu er mange, der sparer op, så de har muligheden for at gå på pension tidligere, end folkepensionsalderen foreskriver.
- Tidligere var en opsparing meget knyttet til forbrug, men i dag handler det lige så meget om frihed og fleksibilitet, siger PFA's forbrugerøkonom.
- Det handler i stigende grad om, hvad der passer i forhold til ægtefællen og børnebørnene, forklarer han.
Du kan få et overblik over din pension på pensionsinfo.dk. Her kan du blandt andet se, hvor du har forsikringer, og hvad du står til at få udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.
Du kan også se, hvad det vil få af betydning, hvis du går tidligere eller senere på pension.
Inden du kigger nærmere på tallene og eventuelt ændrer dine indbetalinger, anbefaler ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), at du gør dig nogle overvejelser inden.
For eksempel: Hvor mange penge skal der til, for at du kan leve den pensionisttilværelse, du ønsker?
Er du i arbejde, vil der typisk blive indbetalt mellem 10-18 procent på en arbejdsmarkedspension. Tallet afhænger blandt andet af, om du er ufaglært, faglært, funktionær eller akademiker.
- Er der ikke knyttet en pensionsordning til din ansættelse, anbefaler vi, du tilstræber selv at indbetale det samme som dem, du kan sammenligne dig med, skriver ATP.
ATP anbefaler også, at du ser nærmere på, om du er godt nok dækket, hvis du bliver alvorligt syg - og ligeledes hvordan dine efterladte er stillet, hvis du dør.
Har du pensionsopsparinger flere steder, er det desuden en god idé at få dem samlet, da du kan spare eksempelvis administrationsomkostninger.
- Men du skal tjekke betingelserne grundigt, inden du beslutter dig. Der kan nemlig være tilknyttet fordele - for eksempel forsikringer eller et tidligere udbetalingstidspunkt - som vil bortfalde ved en sammenlægning, skriver ATP.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/