Titusindvis af hunde bliver i disse dage slået ihjel i Kina.
Gaderne skal nemlig være pæne og fri for vilde hunde, når landet senere på måneden skal modtage de mange OL-gæster. Det skriver eb.dk.
Derfor har de kinesiske myndigheder nu bedt om, at der bliver renset ud i den store hundebestand i landet.
Kina har tidligere haft store problemer med hundegalskab og ønsker at mindske risikoen for, at OL-gæster bliver smittet med sygdommen.
For to år siden blev over 50.000 hunde brutalt aflivet i en lignende aktion i Kina.
Banker hundene ihjel
Dyreværnsorganisationer protesterer højlydt over de mange aflivninger - især fordi de er yderst brutale.
Hundefængerne bliver betalt efter, hvor mange hunde de slår ihjel. Derfor bliver også raske hunde samt kæledyrshunde myrdet af hundefængerne. Desuden er de kendt for at drukne, forgifte eller banke hundene ihjel, skriver Ekstra Bladet.