Man skulle ikke tro, at historien om Phillip Garrido, der nu er sigtet for kidnapning og voldtægt af Jaycee Dugard gennem 18 år, kunne blive værre.
Men nu viser det sig, at den 58-årige mand fra Antioch, Californien, også mistænkes for at stå bag mord på adskillige prostituerede i 1980'erne og 1990'erne.
Derfor vil politiet undersøge Garridos ejendom for spor efter 10 prostituerede, der dengang forsvandt nær hans gamle arbejdsplads i et industrikvarter uden for byen.
Den 58-årige mand blev onsdag anholdt sammen med sin kone, Nancy. De er begge sigtet for at have kidnappet den dengang 11-årige Jaycee Dugard og holdt hende fanget gennem næsten to artier.
Efter 18 års fangenskab i et skur i Garridos baghave er den nu 29-årige kvinde blevet genforenet med sin familie, der troede pigen var død.
Det har også vist sig, at Dugard har fået to børn på 11 og 15 år med sin bortfører.
Phillip Garrido nægtede sig i går skyldig i alle anklager, men er imidlertid tidligere fortalt om bortførelsen i et interview med en lokal tv-station.