Det populære og traditionsrige bageri Ølstykke Bageri & Conditori er taget under konkursbehandling.
Det skriver ejerne Mike og Louise Christensen i et opslag på Facebook.
- Vi må med beklagelse meddele at vi er taget under konkursbehandling. Vi arbejder på højtryk med en redningsplan, der gør vi kan blive i vores elskede bageri med jer fantastiske kunder, står der på det sociale medie.
Meddelelsen har fået hundredevis af reaktioner, hvor der bruges ord som "trist" og sendes håb om, at det lykkes at redde bageriet.
Mike og Louise Christensen er gået konkurs med tre bagerbutikker, og et bageri med en historie som går 128 år tilbage.