Fem år efter sangeren Thomas Buttenschøn og børne-værten Mille Gori, som også er kendt som Motor-Mille, sprang ud som par, er forholdet slut. Det skriver SE og HØR, som har det fra sangeren selv.
Han fortalte den triste nyhed på den røde løber lørdag aften og her kom det også frem, at det er et stykke tid sin parret gik hvert til sit.
- Det er længe siden vi har været sammen. Det var en gang sidste år, siger Thomas Buttenschøn til ugebladet.
Mange danskere har fulgt med i deres stormene forelskelse. De mødte hinanden i 2015, da de begge medvirkede i Cirkus Summarum. Dengang var Thomas Buttenschøn gift med Cana, som er mor til hans to sønner.
Forholdet begyndte som et venskab, men i 2018 sprang de ud som par.
Et år efter faldt sangeren på knæ og fik et rungende "ja" til frieriet. Brylluppet blev dog aldrig til noget - blandt andet fordi corona-pandemien spændte ben for parrets planer.
For bare et år siden flyttede parret sammen i et hus sammen i København, som de købte for lige knap syv millioner kroner.
Hverken sangeren eller tv-værten har fortalt, hvorfor de gik fra hinanden.