Den tidligere mangeårige DR-vært Jacob Riising har scoret et pænt stort job.
Han skal være vært ved årets udgave af Tvprisen.
Prisuddelingen sker i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag.
Det er dog ikke første gang Jacob Riising skal være vært ved ved prisuddelingen. Han har tidligere delt værtstjansen med Ibi Støving, Adam Duvå Hall, Camilla Ottesen og Cecilie Beck.
Af Tvprisens hjemmeside fremgår det, at der skal uddeles 17 statuetter i forskellige kategorier. Der i blandt en ærespris, som blandt andre Bubber, Ulla Terkelsen, Søren Ryge Petersen og Jarl Friis-Mikkelsen har været modtagere af.
Tvprisen arrangeres af Producentforeningen, der er en brancheorganisation for producenter af film, tv og spil.
44-årige Jacob Riising er blandt andet kendt for stribevis af børneunderholdningsprogrammer, fra programmet "Stjerner i trøjen" og fra "Det store bevægelseseksperiment".