Det blev simpelthen for svært at flytte sammen under fælles tag for den tidligere minister Tommy Ahlers og Le Gammeltoft.
Kærligheden holder ikke længere.
Det bekræfter begge parter i enslydende beskeder på deres profiler på Instagram.
- Når kærligheden er der, skal man rykke på det. Derfor valgte vi at flytte sammen sidste forår. Man skal dog også erkende, når tingene ikke fungerer, skriver både Le Gammeltoft og Tommy Ahlers.
Begge fortsætter.
- Den erkendelse er vi i fællesskab nået frem til, og derfor har vi valgt at gå fra hinanden. Det har været for svært at flytte sammen - hver med to børn - og få det til at fungere. Vi er kede af det, men glade for alt det, vi havde sammen, skriver det tidligere par.
46-årige Tommy Ahlers og 43-årige Le Gammeltoft mødte hinanden på Folkemødet på Bornholm i 2019.
Efter et års forhold stod de frem på den røde løber i 2020. Sidste år købte de et rækkehus til 35 millioner på Holmen i København, hvor deres fælles liv som sammenbragt familie begyndte.
Le Gammeltoft har to døtre fra et tidligere forhold. Tommy Ahlers bragte også sine to børn fra et tidligere forhold ind i det nye.
Du kan se de to opslag herunder.