For tre uger siden smed hun kæresten ud, fordi han endnu en gang havde været hende utro.
Hun fik skiftet låsen ud og slettet de fleste af de videoer, som parret optog af hinanden, mens de stadig var sammen - men ikke dem alle.
Nu frygter den engelske supermodel Kate Moss, at hendes ekskæreste Pete Doherty kan finde på at hævne sig ved at sælge de private optagelser til højest bydende.
- Hun vil finde de to sidste, før han kan gøre hende til grin ved at sælge dem eller lægge dem ud på nettet. Nogle af klippene blev allerede lagt ud, mens de stadig var sammen, siger en kilde til avisen The Sun.
Ifølge avisen skulle det kun være lykkedes Kate Moss at ødelægge seks ud af i alt otte bånd. På en af de stadigt eksisterende vidoer skulle Pete Doherty efter sigende synge for en halvnøgen Kate Moss i hendes lejlighed.