Problemer med at blive gravid og få børn har ikke forandret sig i de sidste 20 år. Alligevel er der globalt 48,5 millioner par verden over, der ikke har fået et barn efter fem års forsøg.
Blandt årsagerne til dalende fertilitet i rigere lande er fedme og diabetes, ligesom sene graviditeter nedsætter chancerne for et levendefødt resultat. Imidlertid er de samme sundhedsproblemer ved at være mærkbare i fattigere lande.
Faktisk taler man i WHO om et infertilitets-bælte tværs over Afrika, hvor barnløshed er mere udbredt sideløbende med stor fertilitet i andre dele af befolkningen. Bæltet strækker fra sig østafrikanske Tanzania til Gabon i Vestafrika.
Ny analyse
FNs verdenssundhedsorganisation, WHO, har sammenlignet 277 nationale undersøgelser fra 190 lande dækkende perioden 1990 til 2010, skriver The Conversation, et akademisk site for Australske universitetsfolk.
Undersøgelsen viser, at på globalt plan kan 1,9 procent af alle kvinder mellem 20 og 44 ikke undfange sit første barn og 10,5 procent får besvær med nummer to. Infertilitet i denne undersøgelse defineres af WHO som en situation, hvor resultatet efter 5 år ikke er et levendefødt barn.
Afhjælpning af infertilitet ignoreres i de fleste fattige landes sundhedtilbud. I disse lande er der ofte et stort befolkningspres, hvilket ikke hjælper de barnløse. En undtagelse blandt fattige lande er Egypten, hvor man både arbejder med at begrænse stigningen i folketallet og samtidig søger at afhjælpe infertilitet.
Hårdt uden
Mens par i rige lande har alternative muligheder er barnløshed i udviklingslande ret katastrofalt. Årsagerne kan være mange, herunder aborter og adskillige sygdomme. En anden undersøgelse foretaget af WHO i 2004 fandt, at 15 procent af alle par globalt ikke kunne få børn.
Denne undersøgelse viste også, at i Afrika syd for Sahara var det hele 30 procent af alle kvinder, der ikke kunne blive gravide anden gang.
Virkeligheden er, at i halvdelen af alle tilfælde, hvor et par ikke kan blive med barn, skyldes det mandlig infertilitet. Skylden for miseren lægges dog traditionelt på kvinderne, der risikerer skilsmisser, forstødning eller at skulle give plads til en ekstra hustru i hjemmet.