Hvor mange dage vil du og din familie kunne klare jer, hvis strømmen pludselig går, eller der bliver lukket for vandet?
Det spørgsmål er klogt at stille sig selv, mener den upartiske sikkerhedspolitiske organisationen Folk & Sikkerhed, der er klar med en ny folder med titlen "Hvad nu hvis?".
Folderen rummer råd til, hvad der er godt at have i huset, hvis nu der skulle opstå en krisesituation i samfundet, fortæller organisationens formand, Torben Ørting Jørgensen.
- Vi har konstateret, at der er behov for, at befolkningen får nogle gode råd til, hvordan man kan forberede sig på, at der sker noget uventet, som gør, at vi pludselig ikke har den dagligdag, vi kender, siger han.
Initiativet får en opadvendt tommelfinger fra lektor ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg, som blandt andet forsker i samfundssikkerhed og civilt-militært samarbejde.
- Det handler om rettidig omhu og sund fornuft. At forberede sig på en krise er ikke anderledes end at tegne en indboforsikring, have en pulverslukker i køkkenskabet eller en førstehjælpskasse i bilen, siger han.
Du udviser samfundssind, hvis du som privatperson er godt forberedt på en krise, mener lektor Rasmus Dahlberg fra Forsvarsakademiet. Ved at kunne klare dig selv i nogle dage aflaster du nemlig landets beredskab, som dermed kan fokusere på at hjælpe de sårbare i samfundet. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahlberg understreger, at der lige nu ikke er nogen militær trussel mod Danmark, og at du derfor ikke skal gå rundt og være bange for, at Rusland invaderer landet.
- Men der kan ske mange ubehagelige ting i gråzonefeltet. Der er risiko for påvirkning af infrastrukturen som nedbrud i vores el-, vand- og varmeforsyning samt internettet, som vores digitaliserede samfund bygger på.
I sådan en situation kan det være smart at have følgende på lager.
1) Vand i kælderen.
Hav rigeligt med vand stående i kælderen eller på loftet.
- Et voksent menneske bruger cirka tre liter vand om dagen. Så kan man selv gange op i forhold til antal personer i husstanden, siger Torben Ørting Jørgensen.
Du kan købe nogle store plastikdunke, som du fylder op og opbevarer et mørkt og køligt sted. Vandet kan som udgangspunkt holde sig et halvt år. Du kan også købe vand på flaske fra supermarkedet.
- Det er det nemmeste, fordi der står på flasken, hvor længe vandet kan holde sig, siger Rasmus Dahlberg.
2) Dåsemad en masse.
Opbyg et godt forråd af langtidsholdbare madvarer som ris, pasta, diverse konserves og bouillon, som du løbende bruger af og løbende fylder op.
- Man skal ikke rende ned og tømme hylderne i supermarkedet. Det handler mere om at justere sin husholdning, så man tænker i holdbarhed, siger Torben Ørting Jørgensen.
Du kan lave mad uden strøm med din gas- eller kulgrill udenfor. Derfor er det godt at have ekstra gas og kul på lager.
Har du ikke en grill, kan du overveje at anskaffe dig et trangiasæt, som også kan bruges til at tilberede mad udendørs.
3) Powerbank og radio.
Hav altid en fuldt opladet powerbank, som du kan bruge til at lade din telefon op, hvis strømmen går.
Du kan også anskaffe dig et større batteri. Rasmus Dahlberg har selv en 1-kilowatt-times powerbank stående i kælderen, som er tilknyttet et køleskab og en fryser.
- Køleskabet og fryseren kan køre videre på nødstrøm i et halvt til et helt døgn, fortæller han.
Hvis internettet er nede, kan du desuden få gavn af at have en FM-radio stående på hylden. På den måde kan du få beredskabsmeddelelser fra Danmarks Radio.
4) Kontanter og piller.
Et omfattende strømnedbrud kan få de elektroniske betalingssystemer til at gå ned. Derfor kan du få brug for rede penge.
- Helt lavpraktisk er det godt at have en lille beholdning af mønter og sedler, siger Torben Ørting Jørgensen.
Tjek også din medicinskuffe, og sørg for at have plaster, sårrens, smertestillende piller og receptpligtig medicin i reserve.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus