Skåltaler har vi hørt mange af: Danmark skal være et videns- og produktionsland, arbejdsstyrken skal opkvalificeres, flere unge skal vælge en erhvervsrettet uddannelse, og vi kommer til at mangle op mod 20.000 faglærte lige om lidt...

Deri er vi alle enige. Men nu skal der handling bag ordene.
Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- Lederne, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever opfordrer derfor politikerne til at prioritere de erhvervsrettede uddannelser højt, nu hvor de endelige finanslovsforhandlinger er gået i gang.

Udfordringerne for de erhvervsrettede uddannelser er mange: manglende praktikpladser, katastrofalt dårlige søgetal til erhvervsuddannelserne, dalende efter- og videreuddannelse og taxameterefterslæb på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Vanskeligheder er der nok af, men ligeså er mulighederne for at rette op på den nedadgående spiral. Men det kræver holdning, handling og ressourcer.

Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler- Lederne, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Erhvervsskolernes Elevorganisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever har udfærdiget en liste med indsatsområder, som de mener, politikerne særligt bør være opmærksomme på under finanslovsforhandlingerne.

Fra listen kan nævnes ønsket om videreførelse af globaliseringsmidlerne, hvilket er helt essentielt for erhvervsskolerne, en taxameterreform på de gymnasiale uddannelser samt udfordringerne for AMU i forhold til de begrænsninger Genopretningspakken fra 2010 stadig medfører.

Venlig hilsen fra
Ib Haahr, formand for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne, Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne, Søren Hoppe, formand for Handelsskolernes Lærerforening, Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet, Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation og Zacharias Polonius, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.
Ønsker der yderligere oplysninger i forbindelse med denne pressemeddelelse kan man rette henvendelse til Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler på tlf. 2072 0321.
-------------------------------------------------------
Fokusområder i forhold til finanslov 2013
• Globaliseringsaftalen fra 2009 udløber ved udgangen af 2012. Vi har med stor tilfredshed noteret os, at det ser ud til, at ressourcerne videreføres i FFL13. Ved totalt bortfald ville erhvervsskolerne have mistet 450 mio. kr. med katastrofal kvalitetssænkning til følge. Samlet vil skolerne dog opleve et fald i økonomien på ca. 1 % målt i faste priser. Det skyldes dels den generelle besparelse på 0,7 %, dels den endnu ikke indarbejdede indkøbsbesparelse på ca. 0,3 % - den er bebudet indarbejdet i den endelige finanslov. På efteruddannelsesområdet er faldet i faste priser endnu større, så der er ikke kommet flere midler til det erhvervsrettede område.

• Praktikpladspræmien på 70.000 kr. bortfalder i 2013. Den er bebudet afløst af en anden ordning, men formentlig med en lavere beløbsramme. Det er afgørende for erhvervsuddannelserne, at praktikpladsudfordringen løses. De forslag regeringens EUD-udvalg er kommet med er et skridt på vejen, men også kun et skridt. Der skal midler til en egentlig reform af erhvervsuddannelserne.

• Faldet i tilgangen til erhvervsuddannelserne giver lavere holdstørrelser og øger presset på økonomien på især hovedforløbene. Det kan føre til en mindre geografisk spredning af hovedforløb med øget frafald til følge. Der skal afsættes midler til et markant kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne, så de unge igen oplever uddannelserne som et attraktivt tilbud.

• Genopretningspakken fra sidste år førte til en stor aktivitetsnedgang på grund af en række aktivitetsdæmpende foranstaltninger. Disse foranstaltninger har ramt hårdere end tiltænkt og har dermed ført til en langt større nedgang end forudsagt, da pakken blev indført. Der er ca. 40 pct. lavere aktivitet end i 2010. Paradokset er, at der ér penge til at løsne de aktivitetsdæmpende tiltag, da der er budgetteret med udgiften. I 2012 ser det ud til, at man kun kommer til at anvende 68 pct. af de penge, der er afsat til efteruddannelse på finansloven 2012. Og når det drejer sig om VEU-godtgørelsen, kommer man kun til at bruge 49 pct. af de afsatte ressourcer. Fremadrettet er der i til forslag til finanslov for 2013 afsat midler svarende til aktivitetsniveauet i 2010, så pengene er der.

• Der er stadig meget store uforklarlige forskelle på taxameterne på det gymnasiale område. Forskellene er øget efter indførelsen af 28 elevers loftet. Der er brug for en grundlæggende takstreform, som dækker hele det gymnasiale område. Et tilskudssystem på det gymnasiale område baseret på objektiver kriterier i stedet for politisk fastsatte takster er nødvendigt.

• Der er meget store og uforklarlige forskelle i grundtilskuddene til de forskellige institutionstyper. I fx Grindsted og Ringkøbing modtager det almene gymnasium 5,2 mio. kr. i grund- og udkantstilskud, mens handelsskolen i samme by modtager 2,2, mio. kr.