Skat har tilsyneladende fri bane til at bruge oplysninger, som politiet har fremskaffet - også selv om efterforskningen har været ulovlig. Ingen regler sætter klare grænser for Skat.
Det vurderer en specialist fra tænketanken Justitia på baggrund af en konkret skattesag, hvor Skat blandt andet benytter sig af oplysninger fra en telefonaflytning, som Bagmandspolitiet foretog af en udlandsdansker.
- Sagen illustrerer, at lovgivningen er en hullet spand, siger skatteadvokat Mette Juul. Hun efterlyser initiativer, som kan lappe hullerne.
Forløbet går tilbage til 2006. I forbindelse med den såkaldte "Operation Kreditkort" anmeldte Skat en udlandsdansker for skattesvig.
Derefter gik Bagmandspolitiet til retten og fik tilladelse til at aflytte den mistænktes telefon i nogle måneder. Flere år senere - i 2015 - lagde politiet dog sagen ned. Der blev altså ikke rejst en straffesag.
Til gengæld videregav politiet oplysninger fra efterforskningen til Skat - og herunder om de aflyttede samtaler mellem den mistænkte og hans advokat.
Denne form for kommunikation er imidlertid beskyttet, og ifølge retsplejeloven har politiet pligt til "straks" at tilintetgøre materialet.
På grund af en "beklagelig fejl" skete destruktionen først ni år senere, har Bagmandspolitiet oplyst i en mail til Ritzau.
I efterforskningen beslaglagde betjentene desuden breve mellem udlandsdanskeren og hans advokat, selv om dette ikke må foregå.
Siden har det vist sig, at Skat nu udnytter de oplysninger, som politiet ulovligt fremskaffede.
- Når Skat anvender ulovlige oplysninger, som skulle have været slettet og ikke videregivet af politiet, er det en retssikkerhedsmæssig bekymrende måde at omgå loven på, siger skatteadvokat Mette Juul.
Problemet er, at der sker en udhuling af den beskyttelse, som retsplejeloven giver borgerne, tilføjer hun.
Hverken i persondataloven, skattekontrolloven, retssikkerhedsloven eller i forvaltningsloven er der regler, der tydeligt hindrer Skats brug af politiets materiale, vurderer hun.
- Jeg mener, at Skats borger- og retssikkerhedschef - eventuelt sammen med politiet - bør sætte sig ned og se på området, siger Mette Juul fra Justitia.
Sidste år vurderede retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard oplysningers vandring den modsatte vej - nemlig fra Skat til politiet.
Udlandsdanskeren har klaget til Datatilsynet og Rigsadvokaten, har hans advokat, Thomas Frøbert fra Bech-Bruun, oplyst.
/ritzau/