Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.
I et mikrokosmos kan man bruge J. K. Rowlings udmelding om, at kvinder får menstruation i modsætning til transpersoner. Hun er lagt for had, fordi udsagnet er et angreb på transpersoner og udtryk for Rowling transfobi.
I virkeligheden er det ikke andet en end dokumenterbar konstatering, som flere tusind åndsformørkede klaphatte uden noget fornuftigt at lave får overfortolket så voldsomt, at hele verden stadig burde ligge og rulle rundt af grin. Nu bliver hun støttet af Salman Rushdie, der levede (lever?) med en dødsdom hængende over sit hoved, fordi han skrev en bog, som næppe er blevet læst af de præster, der bandlyste den. Hvilket er symptomatisk for stort set alle forargelses-angreb: Forargelsen trives bedst, hvis man underlader at sætte sig ind i sagerne.
I min beskedne optik er Rushdies bog lang, kedelig og uinteressant, men det har intet med sagen at gøre. Rushdie og alle andre er i deres gode ret til at have meninger, uden det skal koste dem ære, job, karriere, muligheder eller liv. Længere er den ikke. Skulle man tro.
Overmennesker
Det er den desværre. For mens de tre forfattere sammen Noam Chomsky og godt 150 andre forsvarer retten til at give udtryk for en mening, angribes så alle af meningsmafiaen. Det er temmelig alvorligt og mere omfattende end tyskernes berufverbot fra 1970’erne og 1980’ernes Tyskland. Vel at mærke Vesttyskland! Sådan nogle hvide overmenneske-fascister. Her glemmer man så lige at Rushdie i hvert fald ikke er blændende hvid.
Naturligvis kan det være svært at håndtere, at idioter med hagekors og tendens til at tro, de er overmennesker, kan få lov at gå rundt og spy deres galde og indskrænkethed alle vegne i det offentlige rum. Løsningen på udbredelsen af ”forkerte” meninger er ikke at forbyde dem, men til enhver tid at imødegå dem. Det handler ikke om at kappe tungen af sine politiske og ideologiske modstandere, men at bruge sit intellekt, konkret viden og argumenter.
For et års tid siden var jeg normal. Altså, så tæt på jeg nu kan komme. Jeg kiggede efter smukke kvinder, og mine fantasier begrænsede sig til at handle om smukke kvinder, og sådan er det stadig, men for et års tid siden var det ikke noget, der behøvede have en betegnelse. Det er det nu. Nu er jeg ciskønnet, og det må jeg meget gerne skamme mig over. Synes meningsmafiaen. Jeg er en ciskønnet, transfobisk, overlegen hvid mand, og det er noget rigtig skidt.
Ingen mundkurv
Mafiaen og alle dens håndlangere minder mig om, at jeg ved at opfatte mig selv som hankøn, bare fordi jeg er født som hankøn, og fordi min interesse samler sig om hunkøn i enhver form for parringsorienteret beskæftigelse, så ringeagter jeg faktisk bøsser, lesbiske, transpersoner, hermafroditter… men de samme som nu anklager mig for ikke at tilhøre et mindretal og dermed hade dem, hader sexarbejdere, pædofile, zoofile og måske endda mennesker med hang til sado- eller masochisme, fordi lige deres mindretalsseksualitet ikke passer til et glas Aperol Sptitz
Af gode grunde vil jeg ikke kræve, at meningsmafien får mundkurv på, men jeg kunne godt tænke mig, at nogle af de betydende medier i hele den vestlige verden, skruede lidt ned for blusset, når de sætter spotlight på heksejagterne, der opstår af mangel på opmærksomhed.
Hyld de "forkerte meninger"
Uden medierne ville Rowlings udsagn ikke have mødt så voldsom modstand og aggression, og så ville de af os, som gad læse hendes tweets sige ”nåh” eller ”korrekt” og bladre videre. Men fordi hun er rig, kendt og succesrig, kan man få lidt opmærksomhed ved at sige, at hun skal skamme sig. Dermed er der klik på den kødløse historie, og nu er der krig på kniven over det hele, og dermed endnu flere klik, og her er det i orden at beskylde mig for det samme, men jeg tillader mig at minde om, at det frie ord og tankefrihed ikke betyder, at man skal holde kæft eller lade være med at tænke.
På den hjemlige front har Mick Øgendahl ikke kunne skabe den samme ballade over hans gamle grønlænderfigur, men han har sagt undskyld alligevel. Det er er et skråplan, at humor, satire og ”forkerte” meninger ikke må komme til orde. Det er skammeligt, at den der fremkommer med det skal straffes. Uden forkerte meninger ville vi ikke have haft Ricky Gervais eller Monty Python, og det ville bestemt være et tab for alle.
Johnny Larsen er forfatter, journalist og omkringfarende enlig far til stortalent på cykel.
Foto: Privat