"Der er en ting, man skal vide om jøder: Start altid med at sige undskyld."

Sådan lyder en replik i teaterstykket Købmanden, der åbner på Betty Nansen Teatret fredag. Det er Shakespeare udsat for stand-up, rap og racisme i alle retninger. Er det over stregen – og hvem skal bestemme det?

Betty Nansen-holdet består blandt andet af stand-up-komikerne Omar Marzouk, Jonatan Spang, musiker Blæs Bukkie fra BikStok Røgsystem, rapperen Natasja og skuespillerne Nicolas Bro og Laura Bro.

Lørdag aften inviterede de omkring 10 jødiske publikummer til en testforestilling, hvor også andre grupper var inviteret. Efter forestillingen samledes den jødiske gruppe med skuespillerne i den tomme teatersal for at give deres syn på, hvorvidt forestillingen "gik over stregen."

"Det er jo oprindeligt et antisemitisk stykke, og vi kunne se problemerne i det på grund af holocaust. Nogle af teksterne er rimelig hårde, og hvis man ikke selv er jøde, er man måske ikke den bedste til at bedømme, om de er sjove. Ingen har vetoret over teksterne, men jeg synes, det er almindelig høflighed at lytte til folk," siger stand-up-komiker Omar Marzouk.

Det oprindelige Shakespeare-stykke Købmanden fra Venedig er blevet beskyldt for at være anti-semitisk, det vil sige anti-jødisk.

I stykket kræver Shylock, en jødisk pengeudlåner, at skære et pund kød ud af kroppen på en kristen købmand, hvis han ikke betaler sit lån tilbage til tiden.

Jøder og rockere

Den jødiske gruppe på omkring 10 midaldrende og ældre mennesker roste forestillingen for at være begavet og satirisk, men alle bed mærke i den samme ordveksling om koncentrationslejren Auschwitz. I en scene sammenlignes jøder med nutidens rockere, fordi det var jøder, man gik til, når man skulle låne 400.000 kroner i en fart.

"Ja, og rockerne er også forfulgte," lyder en replik.

"Rockerne blev altså ikke kørt i godstoge til Auschwitz," lyder svaret i stykket.

En dame mener, at sammenligningen af jøder og rockere var for grov, da gruppen taler med skuespillerne efter forestillingen.

"Den var over stregen. Jeg hæftede mig ved, at de unge i publikum skreg af grin, og der holdt jeg op med at grine. De unge ser bare, at det er en komedie, og så griner de. Det går ikke ind, hvad det egentlig handler om," siger hun med henvisning til anti-semitismen.

En anden dame er uenig.

"Jeg synes, at det kan diskuteres, for der var så meget begavet satire. Og alle fik deres del," siger hun og hentyder til, at hverken muslimer, kristne eller jøder går fri for kritik i stykket.

Mange frygter også, at unge, der ikke kender historien om udryddelsen af jøder under Anden Verdenskrig, vil forlade forestillingen med et indtryk af, at jøder er pengegriske.

Jonatan Spang, der spiller den kristne købmand, mener ikke, at Jøden , som Shylock hedder i stykket, fremstilles som grisk.

"Hvis der er nogen, der gør noget for penge, så er det da mig, den kristne købmand. Og penge er et tema for alle i stykket," siger Jonatan Spang.

Alle er racister

De jødiske publikummer er alligevel bekymrede.

"I skal skære ud i pap, hvad I vil med det her, for mange unge vil gå ud med en forkert opfattelse."

Omar Marzouk svarer:

"Det er ikke vores opgave at uddanne de unge. Vi håber, at deres folkeskolelærer forklarer dem om historien, hvis de tager dem med herind. Vi ville fortælle historien om, at måske fødes de fleste mennesker som racister, måske ligger det som en bund i alle mennesker."

En tredje bemærkning gælder stykkets slutning, hvor Jøden tvangskristnes på et kors, mens en antisemitisk tekst læses op.

Et par unge drenge i salen grinede højt på det tidspunkt, og de jødiske tilskuere bekymrer sig over, hvorvidt de har forstået tragedien i slutningen.

"Men måske tager vi fejl, fordi vi er forudindfattede, fordi vi har den baggrund," siger en herre.

Pas på pænheden

Ifølge Betty Nansens direktør Henrik Hartmann inviteres ofte testpublikummer, der matcher forestillingens målgruppe, og han afviser, at publikummet kan redigere i stykket.

"Det handler ikke om, at de skal bestemme, men om at vi får en fornemmelse af, om publikum kan opfatte historien som en sammenhængende handling. Og naturligvis også, om det er morsomt eller ej. Det er jo det, stand-uppere lever af."

Skal gå over stregen

Teaterchef for konkurrenten Aveny-T Jon Stephensen støtter brugen af testpublikum, men han advarer imod at lade dem redigere i forestillingen.

"Man skal passe på, at teatret ikke bliver tandløst og mister sin provokerende kant, ved at grupper af publikum får en indflydelse. Teater skal gå over stregen og give publikum det, de troede, de ikke vil have. En testforestilling skal gøre forestillingen bedre, ikke please alle. Hvis ingen synes, at det er sjovt, så er det fint nok at ændre det. Men hvis det er 10 jøder ud af et publikum på 400, der føler sig provokeret og såret, så skal stykket ikke laves om," siger Jon Stephensen, der understreger, at han ikke selv har set Købmanden.