Fire blodpropper i hjertet, forhøjet blodtryk og en lungesygdom.
Det er årsagen til, at 54-årige Jette Larsen burde købe seks forskellige slags medicin hver måned.
Men ofte rækker pengene kun til halvdelen af pillerne, og i lange perioder køber Jette Larsen slet ikke medicinen.
"Mange gange må jeg vælge mellem at bruge pengene på medicin eller at få mad resten af måneden. Så vælger jeg maden og håber på det bedste," siger Jette Larsen.
Fire ud af ti danskere på kontanthjælp er nødt til at fravælge eller udskyde at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke har råd. Det viser en undersøgelse foretaget af Trygfonden.
Jette Larsen fra Esbjerg er en af dem. Som enlig kontanthjælpmodtager har hun cirka 7.200 kroner udbetalt efter skat til husleje, mad, medicin og andre udgifter. Medicinen er tilskudberettiget, men fordi tilskuddet ikke fordeles jævnt over hele året, koster Jette Larsens piller nogle måneder mere end 2.000 kroner.
Nasser en pakke rugbrød
Oveni har hun flere gange stået helt uden indtægt, fordi kommunen har stoppet hendes kontanthjælp.
"Det er sket flere gange, senest her i slutningen af maj. De siger hver gang, at jeg ikke er dukket op til et møde, og stopper min kontanthjælp, så jeg må søge forfra. Men jeg har ikke modtaget brev om det møde," fortæller Jette Larsen.
Når det sker, har hun så godt som ingen penge at leve af. Efter flere år på kontanthjælp har Jette Larsen ingen opsparing, der kan fungere som buffer.
"Det er umuligt at spare op af det beløb, og man må jo faktisk ikke have en opsparing. I de måneder må jeg nasse mig til en pakke rugbrød og leverpostej hos mine voksne børn. De hjælper mig gerne, men de har jo også deres at slås med," siger Jette Larsen.
"Tit går der så lang tid imellem, at jeg får varm mad, at min mave holder op med at kunne tåle det," siger hun.
De måneder, Jette Larsen ikke får sin medicin, mærker hun det på helbredet.
"Det gør ondt i brystkassen og snurrer ud i venstre arm, og jeg bliver sløv i kroppen. Min eksmand og mine børn skælder mig ud, for de ved, at jeg har brug for den medicin," siger hun.
Kommunen: Det må være noget psykisk
Jette Larsen har været arbejdsløs, siden hun i 1995 mistede sit job som gartner, fordi hun blev langtidssygemeldt efter en arbejdsskade. Hun havnede først på dagpenge, og dernæst på kontanthjælp.
"Jeg blev kastet rundt i systemet, sendt på kurser, og havde en overgang løst arbejde på en sildefabrik. Men jeg havde svært ved at holde til det fysisk. Min krop var slidt ned efter mange år som gartner," fortæller Jette.
I 2007 fik hun de første af i alt fire blodpropper i hjertet. En af dem medførte en lille hjerneblødning. I 2012 fik hun konstateret lungesygdommen KOL. Derudover har hun forhøjet blodtryk, og en MR-scanning viste for nyligt, at hendes knogler er slidt op som følge af gartnerarbejdet.
"Det er ikke realistisk, at jeg vil kunne arbejde. Jeg blev faktisk indstillet til førtidspension i 2007, men siden har kommunen bare trukket det ud. De mener pludselig, at det er noget psykisk, selvom lægerne har konstateret KOL og blodpropper i hjertet," siger Jette.
Kender ikke reglerne om tilskud
Ifølge reglerne om medicintilskud har man ret til kronikertilskud, hvis man har medicinudgifter for mindst 17.468 kroner om året. Kronikertilskud skal man søge ved sin egen læge. Jette Larsen kender hverken reglerne eller sine nøjagtige udgifter, men fik et nej til kronikertilskud fra sin læge for et par år siden.
"Han mente ikke, mine udgifter var høje nok. Jeg ved ikke, om det stadig er sådan. Jeg får ikke rigtigt noget at vide," siger hun.
Det er også muligt at søge et enkeltbeløb til medicinhjælp ved kommunen, men her er det den enkelte kommune, der ved at se på borgerens økonomiske og sociale situation bestemmer, om man kan få hjælp.
Jette Larsen har flere gange spurgt kommunen om det tilskud, men de fleste gange fået nej. I denne måned har hun dog fået ja, og har derfor kunnet købe det meste medicin.
Dulmer nerverne
Hun har også fået afslag på hjælp til en elregning. Siden har hun boet uden strøm, og sparer på varmen ved at sove fuldt påklædt. Hun har fået lov til at få beskeder fra det offentlige per brev i stedet for over computeren, og mobiltelefonen lader hun op, når hun besøger familien.
Er der ikke andre steder, du kan skære ned?
"Jo. Jeg ryger et par cigaretter. Ikke mange, og tit har jeg jo heller ikke råd til dem. Og ja, det er dumt. Jeg forsøger at stoppe, men jeg kan ikke overskue det lige nu. Oven i mine egne problemer har min datter fået tvangsfjernet sine børn. Der er bare meget at slås med," siger Jette Larsen.
Nogle politikere foreslår, at man tager en del af kontanthjælpen fra hver måned til medicin, så du ikke kan bruge dem på for eksempel cigaretter. Hvad siger du til det forslag?
"På en måde kan jeg godt se, at det vil give mening. Men på den anden side, vil det betyde, at jeg slet ikke har noget at leve af nogle af månederne. Og hvad med de gange, kommunen tilbageholder min kontanthjælp? Hvor vil de så trække pengene fra?"
Ville du have råd til medicinen, hvis du ikke røg?
"Nej, den er stadig meget dyrere, end det, som jeg bruger på cigaretter," siger Jette Larsen.
"Jeg bruger nok cigaretterne til at dulme nerverne, fordi det hele er sådan noget rod."