Kontanthjælpsmodtagere, der ikke tager deres medicin, frygter sanktioner fra kommunen, hvis sagsbehandleren finder ud af det.
Avisen.dk skrev i går, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe medicin, fordi de ikke har råd.
Men i mange tilfælde tør kontanthjælpsmodtagerne ikke fortælle deres sagsbehandler om det. De frygter nemlig, at kommunen tager kontanthjælpen fra dem. Hvis de ikke tager deres medicin, står de nemlig ikke til rådighed på arbejdsmarkedet.
"Det er et kendt problem. Vi hører om syge, der bliver truet med at blive trukket i kontanthjælpen, hvis de ikke tager den lægeordinerede medicin," siger Knud Kristensen, formand for Landsforeningen af Sindslidende, SIND.
"Det er også velkendt, at mange ikke tør fortælle deres sagsbehandler sandheden, for eksempel at de er stoppet med at tage deres medicin," siger han.
I december 2013 ændrede folketinget loven, så sygedagpengemodtagere ikke længere risikerer at miste pengene, hvis de siger nej til medicin.
Reglerne for kontanthjælpsmodtagere er imidlertid ikke ændret.
Frygter, at alt kan blive brugt imod dem
For at modtage kontanthjælp, er det en betingelse, at man står til rådighed for enten job eller aktivering.
I vurderingen af, om man står til rådighed, indgår også, om man tager den medicin, der er nødvendig for at fungere i et arbejde eller aktivering.
Som loven er, kan kommunerne trække i kontanthjælpen, hvis sagsbehandleren vurderer, at den ledige ikke står til rådighed eller følger den handlingsplan, kommunen har lagt.
"I praksis kan der sagtens være tilfælde, hvor man ikke er til rådighed, fordi man ikke har råd," siger formand for socialrådgiverforeningen, Majbrit Berlau.
I sådan et tilfælde kan socialrådgiveren sanktionere kontanthjælpsmodtageren, lyder det fra Majbrit Berlau, der dog understreger, at socialrådgiveren skal lave en individuel vurdering af hele situationen, inden kontanthjælpen trækkes - herunder skelne mellem dem, der ikke har råd til medicin, og dem, der ikke vil stå til rådighed.
Hun finder det trist, at nogle borgere ikke tør fortælle deres sagsbehandler, at de ikke tager deres medicin. Dermed kan sagsbehandleren nemlig ikke hjælpe med for eksempel at søge tilskud til medicinen.
"Nogle har helt klart den opfattelse, at alt, hvad de siger, kan blive brugt imod dem, og at de skal kæmpe med systemet. Det ærgrer mig, for socialrådgiveren kan netop kun hjælpe, hvis borgeren er åben om problemet," siger Majbrit Berlau.
Nogle kommuner tolker loven stramt
Kontanthjælpsmodtagere i forskellige diskussionfora og Facebook-grupper sidder imidlertid ikke med oplevelsen af at kunne stole på sagsbehandlere.
Flere ledige beskriver, hvordan de frygter at miste kontanthjælpen, hvis de fortæller, at de ikke tager deres medicin, for eksempel fordi de ikke har råd til medicinen.
"Man skal passe på med at sige, at man ikke har taget sin medicin, for kommunen vil bruge det imod en og trække kontanthjælpen," skriver en Facebook-bruger.
Hvor ofte det sker i praksis, findes der ingen undersøgelse af.
Jobcentrene i Aarhus og København er ikke umiddelbart bekendt med problemet.
Men der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvornår en borger vurderes til ikke at stå til rådighed, siger Knud Kristensen fra foreningen SIND.
"Kommunen kan sige, at hvis man nægter at medvirke til sin egen helbredelse ved ikke at tage medicin, står man ikke længere til rådighed og er selvforskyldt ledig. Vi har hørt om kommuner, der har tolket det begreb meget vidt," siger han.