Når kontanthjælpen ikke rækker, må voksne arbejdsløse med psykiske diagnoser bede mor og far om penge til at betale medicinen.
Pårørende til danskere med psykiske problemer oplever i stigende grad at stå med udgiften til blandt andet den syges medicin.
Foreningen Bedre Psykiatri foretog i 2012 en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, som viste at tæt ved hver fjerde pårørende har måttet betale for den syges medicin.
Hver fjerde pårørende snupper regningen
Samtidig viste undersøgelsen, at hver tredje pårørende betaler udgifter for mere end 1.000 kroner om måneden for den syge, og kontanthjælpsreformen har forværret problemet lyder det fra foreningen.
"Vores oplevelse er helt klart, at antallet af pårørende, der må betale, er kraftigt stigende. Det er ikke rimeligt, for de pårørende er i forvejen i en svær situation, og mange af dem har selv problemer," siger Ebbe Henningsen, formand for Bedre Psykiatri.
Avisen.dk skrev for nyligt, at fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har måttet undvære medicin, fordi de ikke har råd. I mange tilfælde må den syges familie og venner betale regningen, lyder det fra patient- og pårørendeforeninger.
Problemet er endnu større nu, end da undersøgelsen blev lavet, lyder det fra foreningen.
Ikke længere det offentliges ansvar
Samme oplevelse har foreningen for sindslidende, SIND, og det sociale netværk Psykisk Sårbar.
"Især den seneste kontanthjælpsreform har virkelig stækket de svage, og vi kunne se resultatet med det samme. Flere og flere psykisk syge har ikke selv pengene, og uden medicinen har mange af dem større risiko for selvmord. Så flere pårørende siger, 'Jamen så må vi betale'," siger Kenneth Engstrøm, direktør for det sociale netværk Psykisk Sårbar.
Han peger på stramningerne af kontanthjælpsystemet, og at det er blevet sværere at få fleksjob og førtidspension, som direkte årsage til udviklingen. Oveni er det blevet sværere for den syge at få tilskud fra kommunen, oplever foreningerne.
"Der er sket en udvikling. For 10-15 år siden var behandlingen af psykisk syge først og fremmest det offentliges opgave. De pårørende har de seneste år fået mere ansvar og flere udgifter," siger Kenneth Engstrøm.
Resten af livet
Det er især forældre til voksne børn, der betaler for den syges medicin og udgifter som mad, transport og husleje. Ind imellem må den syges søskende, børn eller venner også træde til.
Men er det ikke i orden, at familien selv betaler, hvis de har pengene til det, i stedet for at det offentlige skal betale?
"Pårørende vil selvfølgelig hjælpe, hvor de kan, men jeg synes ikke, det er rimeligt. Der er jo ikke tale om et sygdomsforløb på et halvt år. Samfundet forventer, at borgere kan forsørge sig selv fra de er 18 år, men forældre til psykisk syge oplever at måtte betale for deres voksne børn resten af livet," siger Ebbe Henningsen, formand for Bedre Psykiatri.