Der er flere ledige taburetter i ledelsen på Vestegnen, og stolelegen for at få dem besat er gået i gang.
Ifølge Ekstra Bladet har man på den ekstraordinære generalforsamling i sidste uge besluttet, at posten som ny direktør skal besættes inden for den næste halvanden uge, ligesom posten som sportsdirektør også skal besættes.
Men det bliver ikke den rutinerede Ole Bjur, der skal hjælpe stamklubben videre, selvom han er trådt til som assistenttræner den seneste tid.
"Jeg er ikke en del af fremtiden i Brøndby, som det ser ud lige nu," siger Brøndby-veteranen Ole Bjur til Ekstra Bladet.
Ole Palmå, som netop har sat jobbet op som direktør, beklager, at sportsdirektørstillingen har været ubesat så længe.
Ifølge den afgående direktør skyldes det, at man har søgt efter den helt rigtige til posten.
"Jeg har internt gjort opmærksom på, hvad jeg synes, der skal til. Og det er vigtigt med det helt rigtige team, hvis vi skal tilbage i toppen," siger Ole Palmå til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet