40-årige Tue Jensen fra Roskilde bor 300 kilometer væk fra sin femårige datter Freja, og ser hende hver anden weekend.

For godt tre år siden gik han og Frejas mor fra hinanden. En afgørelse i Statsforvaltningen på baggrund af moderens anbefaling afgjorde, at hun blev den såkaldte bopælsforælder og fik hende i ni dage, hvorimod Tue fik fem dage.

Moderen har fået nyt job og bor i dag sammen med Freja i Silkeborg.

Tue Jensen ville gerne have haft en deleordning, hvor de begge havde lige meget tid med datteren. Men han føler ikke, at han er blevet hørt, fordi han er far.

"På grund af mit køn, på grund af at jeg er far og ikke mor, har jeg ikke lov til at være lige så meget forældre for mit barn, som moderen har," siger han til Newspaq.

Tue Jensen mener, at Statsforvaltningen styres af en gammeldags tankegang, hvor moderen ofte er den, der ender med at få de fleste rettigheder over barnet og tildeles rollen som bopælsforælder.

Forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007 og skulle sikre, at fædre blev ligestillet med mødre i skilsmissesager, hvor børn er indblandet.

Men tal i Information viser i dag, at fædre lige så sjældent som før loven blev vedtaget, får hovedansvaret for barnet efter skilsmisse.

"Jeg står tilbage med en følelse af, at loven ikke fungerer. Loven er i princippet god nok. Den bliver bare forvaltet forkert," siger Tue Jensen.

Tue Jensen sidder i dag som rådgiver i lokalafdelingen hos 'Foreningen Far', og giver gode råd til fædre i samme situation som ham selv.