Jeppe Rowlandson Stokholm er den nye mand i Janni Rees liv.
Det afslører den 54-årige tv-personlighed torsdag eftermiddag overfor Ekstra Bladet.
- Det er korrekt, at vi har indledt en romance. Jeg mødte ham første gang i juni måned i Schweiz. Det er kærlighed ved første blik. Vi faldt for hinanden, siger hun til Ekstra Bladet.
Avisen skriver desuden, at det nyforelskede par den seneste tid har været sammen i en lejlighed i Nordhavn, som tilhører den tidligere DF-politiker, pornoskuespiller og mavedanser Louise Frevert.
For en lille uge siden skrev Ekstra Bladet, at Janni Ree havde indledt en "romance med en dansk forretningsmand i 40'erne". Allerede i den forbindelse blev Louise Freverts lejlighed nævnt.
Janni Ree var indtil fornylig gift med milliardæren 79-årige Karsten Ree. De nåede at få 11 år sammen - de ni af dem som ægtefolk. Janni Ree siden anmeldt Karsten Ree til politiet for 49 tilfælde af vold.
48-årige Jeppe Rowlandson Stokholm er født i Skive og uddannet cand. jur. samt ph.d. Og så er han rigmand med bopæl i Schweiz, hvor han har nedsat sig som advokat og rådgiver i kryptovaluta-jura.
Jeppe Rowlandson Stokholm har desuden tidligere heddet Jeppe Rune Stokholm.