Europas elite-partier kan ikke døje vælgernes skepsis over for EU - og derfor snyder de alt, hvad de kan, for at sikre, at EU-toget altid kører videre. Danskernes nej til Maastricht i 1992 blev som bekendt aldrig accepteret - hverken af EU, hvor traktaten formelt faldt, eller af Folketinget, som trak de værste tidsler ud og truede vælgerne til ja til Edinburgh-aftalen.

Nu er vi så i gang igen: Den nye EU-traktat blev forkastet af blandt andre de franske vælgere for et par år siden. Straks gik eliten i gang med den sædvanlige sang - vælgerne sagde slet ikke nej til EU, men luftede deres utilfredshed med fransk indenrigspolitik. Lige siden har elite-politikerne forsøgt at finde en model, der kan sikre, at EU til stadighed får mere indflydelse - selvom vælgerne hellere vil styrke national selvstændighed. Den tyske kansler, Angela Merkel, har forfattet en mini-traktat, hvis formål er at holde vælgerne ude.

Den tyske model begejstrer de danske ja-partier, der er rædselsslagne for, at danskerne igen vil sige nej til mere EU, som vi senest gjorde ved nej et til euroen i 2000. Derfor er tonen klar under forhandlingerne mellem ja-partierne med statsministeren for bordenden: Lad os se, om ikke vi kan narre en traktat igennem uden afstemning. Stå dog ved jeres EU-begejstring, læg argumenter frem, og lad vælgerne tage stilling. Det er demokrati.