Budgetreglerne i EU er en spændetrøje, som skaber modløshed, mener Italiens indenrigsminister og vicepremierminister, Matteo Salvini.
- Vi må ud af buret, siger Salvini om EU-reglerne til Canale 5.
Det gældsplagede Italien har længe haft svært ved at leve op til kravene fra EU.
Da landets regering sidste efterår præsenterede et ekspansivt budget, blev det afvist af EU-Kommissionen. Det er ikke sket tidligere for et medlemsland.
Salvini, som leder højrefløjspartiet Liga, ønsker reglerne om, at et budgetunderskud ikke må være på over tre procent af bruttonationalproduktet, afskaffet.
Reglerne skaber "modløshed" og "usikkerhed", mener lederen af Liga.
Liga står til at få et godt valg til EU-Parlamentet. Derimod ser det mindre godt ud for Femstjernebevægelsen, som er partiets regeringspartner.
Salvini forsikrer, at regeringen vil fortsætte efter EU-valget, selv hvis Femstjernebevægelsen får en lussing af vælgerne.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.