Gammeldags krigstræning, nye operationstyper.
Når de danske soldater røg til Irak i 2003, var de trænet til en gammeldags krig, som ikke længere eksisterede.
Og det forvirrede soldaterne, mener militærsociolog Claus Kold. Han arbejdede for forsvaret i 1997-2004 og var i Kosovo i begyndelsen af operationen for at lave en Ph.d. om militær ledelse.
- Der var ikke længere tydelige fjender og fronter, men det trænedes soldaterne stadig til. Derfor troede de, at de kom ned til en front og gerne måtte skyde - og så står de pludselig i en landsby med civile og ved ikke, hvad de skal stille op i den situation.
Claus Kold peger på, at soldaterne blev trænet til bestemte regler og kodeks, som ikke passede med den nye type krig med civile indblandet, hvor venner pludselig kunne være fjender.
Og det kan måske forklare, hvorfor de danske soldater ikke reagerede, da civile irakere blev slået og sparket af irakiske sikkerhedsstyrker under Operation Green Desert i Irak i 2004, mener han.
- Han er ikke trænet i denne krig, og det er noget rod i en situation, hvor det går lynhurtigt. Soldatens forpligtelse er til enhver tid at overholde krigens regler - men spørgsmålet er, hvordan det udøves i praksis, når både soldat og begreber er usikre.
Claus Kold er dog ikke i tvivl om, at forsvaret kendte til brugen af kameraer under operationen. I Kosovo oplevede han nemlig, at det altid blev planlagt og rapporteret, når de såkaldte Camera Combat Teams havde været ude.
Og den usikkerhed kan måske også forklare, hvorfor bataljonschef John Dalby ikke reagerede i 2004, da en eskadronchef ifølge tidligere tolk Jamal Hammoud rapporterede tilbage, at "irakerne fik nogle ordentlige høvl".
- Hvis han har fået besked, er det dårlig ledelse. Men det er også et dårligt sprog, for det er hverdagssprog. Soldaten giver ikke ordentligt besked. Og det er netop fordi, at de er trænet til en forkert type krig. Det er noget rod, siger Claus Kold.
Claus Kold er i dag seniorforsker hos Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre (RCT).