Der var tale om et brud på blandt andet straffeloven, da Folketingets Administration i marts tilgik folkevalgtes e-mailkonti.
Det viser en intern orientering sendt til Folketingets partier torsdag, som Ritzau ligger inde med.
Dermed er sagen mere alvorlig, end det hidtil har lydt. Torsdag lød det, at "søgningen på e-mails ikke var i overensstemmelse med gældende regler."
Men i den interne orientering fremgår det, at en redegørelse fra Kammeradvokaten slår fast, at det var decideret ulovligt.
- Redegørelsen slår fast, at Folketingets Administration i den konkrete sag ikke burde have foretaget søgningen i medlemmer og ansattes mails.
- Det var en klar fejlvurdering, skriver vicedirektør Torben Skovgaard Andersen fra Folketingets Administration i den interne orientering.
Det er straffelovens paragraf 263, stk. 1 samt menneskerettighedskonventionens artikel 8, som er overtrådt ifølge Kammeradvokaten, som er statens advokat.
Det er desuden vurderingen, at det ikke skete i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Kammeradvokaten har vurderet, at Folketingets Administration "ikke har pligt til' at anmelde sagen til politiet". Der er formildende omstændigheder.
- Det er vigtigt at understrege, at der ikke er søgt på indholdet af den pågældende mail eller andre mails for den sags skyld.
- Administrationen har således ikke tilgået eller set andre informationer eller læst indholdet af mailen, skriver Torben Skovgaard Andersen.
Ekstra Bladet har fulgt sagen nøje, siden sagen startede i marts.
Flere folketingsmedlemmer og ansatte fra Dansk Folkeparti fik besked om, at de skulle slette en specifik mail, de havde modtaget.
Det fik dem til at undre sig over, at Folketingets Administration vidste, hvilke mail de modtog, da administrationen i sidste ende er politisk ledet.
Efter en klage svarede Folketingets Administration, at søgningen i mails var efter reglerne, da mailen havde informationer om en person i en sag, hvor politiet havde nedlagt "skærpet navneforbud".
Der var tale om "et helt særligt tilfælde" som er dækket i Folketingets informationssikkerhedspolitik.
Men der findes ikke noget, der hedder "skærpet navneforbud", og der var slet ikke nedlagt navneforbud i den omtalte sag. Desuden er det ikke politiet men en dommer, som nedlægger navneforbud.
/ritzau/