VORES VALG

Ingen ligestilling for handicappede til valg

Indenrigsministeriet kritiseres for at svigte udviklingshæmmede.
Danmark har forpligtet sig til at gøre udviklingshæmmede klar til at stemme, men det sker ikke, lyder kritikken.
Danmark har forpligtet sig til at gøre udviklingshæmmede klar til at stemme, men det sker ikke, lyder kritikken. Foto: www.colourbox.com

Når man bor tæt på vandet, er det oplagt at være optaget af vandmiljø og forurening. Det gælder også de udviklingshæmmede beboere på bostedet Østerled i Charlottenlund, og de vil gerne stemme derefter, når de på torsdag skal til valgurnerne.

For de mentalt handicappede kan det være svært at finde ud af, hvem der står for hvad, og derfor skal de udviklingshæmmede vælgere have ekstra hjælp til at beslutte, hvor krydset skal sættes, men den hjælp er det langt fra alle, der får.

Der er nemlig ingen retningslinjer for, hvordan mentalt handicappede skal have hjælp til at stemme, og hvem der skal vejlede dem. Det er problematisk, mener foreningen LEV, der repræsenterer udviklingshæmmede og deres pårørende.

"Nogle steder arbejder man seriøst med det og har vælgermøder, og andre steder kommer de slet ikke ned at stemme, fordi man ikke har ressourcer til at få folk til stemmeurnerne," siger formand, Sytter Kristensen, til Newspaq.

Både serviceloven og FN's Handicapkonvention forpligter ellers staten til at klæde handicappede og herunder udviklingshæmmede ordentligt på til at deltage i demokratiet.

"Det er Indenrigsministeriets ansvar at sørge for, at mennesker med handicap kan stemme på lige fod med andre til valget. Det kunne de f.eks. være med til at sikre ved at lave informationsmateriale om valget, som er tilgængeligt for mennesker med udviklingshæmning," siger Signe Stensgaard Sørensen, der er projektleder for ligebehandling på Institut for Menneskerettigheder, til Newspaq.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder mener ikke, det er smart at kræve, at socialpædagoger og andre fagfolk forklarer beboerne rundt om på bostederne i, hvilke politikere, der mener hvad.

"Jeg synes ikke, man kan gøre meget mere, end man gør, for man kan jo ikke undgå at påvirke de pågældende, hvis man begynder at forklare alt for meget. Det skal vi være forsigtige med," siger han til Newspaq.

Der findes ellers informationsmateriale som det, Institut for Menneskerettigheder peger på.

Et europæisk projekt i årene 2008 til 2010 resulterede i pjecen 'Dine meninger og din stemme er vigtig', som helt basalt forklarer, hvad en kandidat er, hvordan man stemmer, og hvorfor det er vigtigt.

Center for Ligebehandling af Handicappede, som var med til at udarbejde informationsmaterialet, blev ved årsskiftet delt mellem Institut for Menneskerettigheder og Det Centrale Handicapråd. Rådets sekretariat udsendte de resterende valgpjecer til specialskoler og klubtilbud for de folk, der deltog i det europæiske projekt.

Mere rækker ressourcerne ikke til, og det ærgrer Sofia Holch, der er leder på botilbuddet Østerled i Charlottenlund. Hendes beboere vil nemlig rigtig gerne stemme.

"Det optager dem meget, at der bliver taget hensyn til handicappede. Så som f.eks. en fodgængerovergang med lysfyr. Det, vil de gerne vide, hvem der vil bruge flere penge på," siger hun til Newspaq.

Hun kunne godt ønske sig, at flere politikere kom ud på bostederne og mødte de udviklingshæmmede vælgere.

For nyligt har SF oversat en del af deres valgmateriale til tegnsprog, men for udviklingshæmmede er der altså stadig ikke meget demokratisk hjælp af få.

faktaboks

I FN's Handicapkonventions artikel 29 står der, at deltagerstaterne forpligter sig til at:
"sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og .... sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende".

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.