Dansk Industri vil have regeringen til at gøre handling ud af ordene om skattelettelser som middel til et øget arbejdsudbud.
I et nyt udspil til en 2030-plan for dansk økonomi foreslår organisationen samlet set skattelettelser for omkring 15 milliarder kroner. Regeringen har til sammenligning planer om skattelettelser for mindst fem milliarder kroner.
- Det er med henblik på at skaffe hænder og gøre det attraktivt at arbejde. Vi oplever, at regeringen siger de samme ting, men her kommer vi med forslag til at gøre noget ved det, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
- Der er mere tale om at gøre det til mere end en moralsk diskussion, hvor vi tænker, at der er ting, man kan gøre for at øge arbejdsudbuddet – og det er for eksempel at sænke skatten på arbejde.
Dansk Industri mener, at deres plan vil øge arbejdsudbuddet med 12.500 årsværk.
Det sker blandt andet ved at afvikle topskatten, undgå en ny top-topskat, ændre i beskæftigelsesfradraget og ved at sætte flere penge af til at lempe de øverste marginalskatter.
Flere forslag læner sig op ad regeringens, dog med større cifre. Dansk Industri vil i lighed med regeringen hæve beskæftigelsesfradraget. Dog til 12 procent for maks. 60.000 kroner mod regeringens forslag om 12,75 procent for maks. 54.600 kroner.
Også et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere foreslår industriens organisation.
Regeringen har i sin argumentation for den kommende skattereform fremhævet, at deres forslag vil skabe en meget lille forskydning i uligheden. Helt konkret har skatteminister Jeppe Bruus sagt, at det vil hæve Gini-koefficienten, der er en model for økonomisk ulighed i samfundet, med 0,04 procent.
Dansk Industris plan vil hæve uligheden i en større grad, siger Emil Fannikke Kiær.
- Det er klart, at hvis man sænker topskatten, vil vi lave en større effekt på Gini-koefficienten. Men det er også der, der bliver størst velstandsstigning til samfundet som helhed.
- For os er det vigtigste sådan set at skabe incitamenter og muligheder for en større velstand for hele samfundet, end hvordan Gini-koefficienten ændrer sig.
Dansk Industri advarer i tråd med regeringen om en markant mangel på arbejdskraft i fremtiden.
Den præmis blev dog udfordret af overvismand Carl-Johan Dalgaard, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, i sidste uge, da Det Økonomiske Sekretariat i sidste uge udgav en ny rapport.
Her lød en konklusion, at fald i arbejdskraft "næppe er et selvstændigt økonomisk problem", der bør give anledning til offentlig indgriben. I stedet mener økonomerne, at markedsmekanismerne selv kan løse det med højere lønninger.
Emil Fannikke Kiær vil ikke bestride overvismandens ord.
Men hvis man har ambitioner som samfund om at ville mere, og man samtidig kigger ind i en periode, hvor demografien udvikler sig med flere ældre og færre arbejdsdygtige, kræver det strukturelle ændringer.
- Vores holdning er ikke at udfordre Carl-Johan Dalgaard på den økonomiske teori, for det siger vores økonomer også, men at vi har ambitioner om at ville mere som samfund, og derfor er der behov for et øget arbejdsudbud, som regeringen også erkender.
/ritzau/