Det, der måske begyndte som en god plan, og som formentlig ikke var en rar oplevelse for en arrestant, endte med slå fejl.
Det måtte en arrestant på vej til et fængselsophold i Indiana, USA, for nylig sande, da han ville smugle en 22 centimeter lang køkkensaks ind i fængslet.
Køkkensaksen havde han gemt i endetarmen. Den var gemt godt, men den blev alligevel opdaget.
Det beretter La Porte County Sheriff's Office i et opslag på Facebook.
En fængselsbetjent blev mistænksom, da arrestanten nægtede at samarbejde under en rutinevisitation.
Betjenten kunne ikke se noget med det blotte øje, men hvad han ikke kunne se med det blotte øje, det har han maskiner til.
Således fandt den stædige betjent en skanner fundet frem. Men først ved anden skanning tonede køkkensaksen frem. Det blev enden på smuglerforsøget. Saksen blev nemlig fjernet uden større problemer, forlyder det.
Historien melder intet om arrestantens kvababbelser, men den opmærksomme og ihærdigt arbejdende fængselsbetjent har modtaget stor ros for sin indsats.