Evald Andersen har en spøjs familie.

I hans stamtræ sidder der blandt andet en præst, en borgmester, en tyv og en slave.

I mere end 20 år har den 56-årige sygeplejer forsket i sin families historie – for som han siger: det er vigtigt at kende sine rødder.

»Måske er det, fordi vi bliver mere og mere rodløse, at vi har brug for at vide, hvor vi kommer fra. Jeg har lagt mærke til, at flere er begyndt at slægtsforske. Også på internettet,« fortæller Evald Andersen, der første gang slog op i de gamle kirkebøger i begyndelsen af 1980 erne.

I sin jagt på tidligere Andersener er han blandt andet stødt ind i en borgmester fra Assens.

»Han hed Hans Schalle og var borgmester fra 1611 til cirka 1620. Jeg ved desværre ikke, hvor han stammer fra. Han kommer angiveligt fra Tyskland, og der kan man ikke få adgang til de katolske kirkebøger. De er ikke tilgængelige for nogen og bliver det heller aldrig,« fortæller Evald Andersen.

Hængt for at stjæle hue

Evald Andersen er kommet 11 generationer tilbage, men så slipper de brugbare kilder også op.

Blandt sine forfædre har han blandt andet fundet en tyv, der blev hængt, fordi han havde stjålet en broget, ulden mandshue . Og en anden tyv blev sendt til København som slave, fordi han også havde været lidt for langfingret.

»Han døde kort efter ankomsten af sult og hårdt arbejde. Hans kone, der vist var glad for at slippe af med ham, opdagede det først 14 år senere,« fortæller Evald Andersen.

Hvad får du ud af din slægtshistorie?

»Det går op for en, at menneskets natur ikke ændrer sig. De problemer og glæder, folk havde i 1600-tallet, er stort set de samme, som vi render rundt med i dag. Livet handler om penge, krig, kærlighed, had, sorg og glæde. Vi har ikke lært af vores fortid.«

Men vi har da fået det bedre?

»Ja, derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor folk brokker sig så meget. Når jeg har siddet en hel dag og læst om fattiggården, kan TV-avisen om aftenen godt virke lidt banal.«

En gave til tilflytterne

Evald Andersen er født og opvokset i Ørslev, der ligger lidt uden for Assens.

I dag er byen mere eller mindre uddød, og Evald Andersen er derfor flyttet til Middelfart.

»I min barndom var der flere købmænd, en slagter og en frisør. I dag er der kun en lille købmand tilbage.«

Kunne du finde på at flytte tilbage?

»Nej, det ville blive for kedeligt. Men jeg har forsket en hel del i byens lokalhistorie, fordi en stor del af min slægt kommer derfra. Jeg har afleveret alt min forskning til Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv, så andre kan få glæde af min forskning. For eksempel kan alle tilflyttere få oplyst, hvem der har boet i deres nykøbte hus.«

Hvornår stopper du med at slægtsforske?

»Aldrig. Når man først er begyndt, kan man ikke stoppe igen. Man lærer ikke kun noget om sin egen baggrund – man får også et stort kendskab til den danske historie.«